Ude hos Philip


Klassiker fra meppsen 2/1992 god fornøjelse.


Forfatter: Carl Einar Jacobsen

I sug og skurende hvirvler huler Karup Å sig ind i brinken med granerne ved haven. Mørk og dunkel æder den sig ind under granernes rødder og gnaver løs af brinken. Snart stjæler den frækt, for omvendt gavmildt at lægge til i fladvandet i næste sving. Evigt foranderlig er Karup Å – og dog altid den samme. I meppsen nr. 1/1992 gennemgik Carl Einar Jacobsen vort havørredterræn på øverste halvdel af hyttestykket. I denne artikel fra 1955 tager »kunstmaleren« os med på Åløkke + lidt mere.


Typisk billede af forfatteren med en stor fisk.

 

Hvor fik du den? »Ude hos Philip! « Ofte en stående bemærkning, når der er tale om havørred, især da på Karup-egnen. Utallige er de lystfiskere, der har aflagt besøg hos søstrene og brødrene Philipsens gårde, der ligger på bakkeskrænten med den mest vidunderlige udsigt over den skønneste ådal, man kan se for sine øjne.

Sejt og tungt slider åen sig ind i lyngbakken ved »lange Hale« – let og munter risler og klukker den ved »store Sten« og legepladserne derefter. I sug og skruende hvirvler huler den sig ind i brinken med granerne ved haven. Mørk og dunkel æder den sig ind under granernes rødder og gnaver løs af brinken. Snart stjæler den frækt, for omvendt gavmildt at lægge til i fladvandet i næste sving. Evigt foranderlig er Karup Å – og dog altid den samme.

Fiskevandet er offentligt tilgængeligt, enhver kan for en daler fiske en dag, fra nær og fjern træffer man fiskere her. Fra USA, Norge, Sverige, Tyskland, England og Holland har jeg truffet lystfiskere og alle er de betagede af den storslåede natur og den dejlige friske å. Ikke lystfiskere alene – men også ørrederne føler sig tiltrukket af netop dette terræns stenede bund-forhold. Her er fine legepladser, og det er en gylden regel, hvor de findes, er der også fisk. Og fisk er der så sandelig også i Karup Å, men år for år bliver det vanskeligere at få de »blanke« i tale – men gør det mon så meget? Der er jo et herligt leben ved åen – et godt kammeratskab og mange muntre historier og oplevelser mand og mand imellem. I ny og næ kommer der dog en ørred på land, om end jeg ved, at for mangen en lystfisker er der år imellem fangsterne. Måske er der for længe imellem, at de har lejlighed til at fiske, måske også de mangler evnen til at se og »fornemme«, at her er der en chance for ørred – med andre ord, de kender ikke standpladserne.

Anvend fisketiden…

Her er vi ved noget af det allervigtigste ved havørredfiskeri. Anvend Deres tid, hvor der er en chance for at få en fisk i tale. Fisk ikke på må og få. I det følgende vil De få en fortegnelse over de lettest tilgængelige standpladser – vælg et par stykker ud – studier dem til bunds – og anvend så den kostbare aftenstund – den gyldne halve time – hvor chancen er allerstørst.

De er kun 5 minutter for tidligt på færde – gå pladsen forsigtig igennem igen. Vær sikker på een ting – De vil i det lange løb få langt finere resultater ved at finkæmme et par standpladser i løbet af en aften, i stedet for at stryge ned ad åen, i det forfængelige håb, at De måske »løber over een«. Hører eller ser De en fisk springe og De derved opdager, hvor den holder til – styrt da ikke straks derhen, vent da en cirka 10 minutter til fisken er gået til ro igen, der er nemlig en stor mulighed for, at De kan »rejse« den på flue eller blink. Glipper det – så husk – morgenen giver Dem en fornyet chance, og her gælder det, at den første time efter solopgang er bedst. En rigtig rosenfarvet, skyet solopgang lover godt for morgenfiskeri.

Efter mange opfordringer vil vi her afsløre størsteparten af standpladserne på Philipsens fiskevand. Alene det er en stor hjælp for fiskere – men stadigvæk gælder det om at kombinere og videreføre den rigtige teknik og rigtige viden.

Kære læser! Vil De rigtig nyde fisketuren, så fisk løs – slå en sludder af med hvem som helst. Er De træt – nuvel – smid Dem så på brinken og hvil ud. Hvis De derimod er opsat på at få en ørred i tasken, stå da tidlig op og allerede i det første svage morgenskær må De tyst og stille lade en »hedeflue« dale ned på vandet ved plads nummer 1 (jf. skitsen).

Det er midt på det første lige stykke fra startskiltet ved Egepurret. Kast helt over til den anden bred og lad fluen svinge midt-strøms, hold den der, hvis ellers Deres stang er lang nok. Det er en god fiskeplads, strømmen er livlig og tilpas lavvandet midtstrøms, forglem aldrig – fluen fanger bedst på forholdsvis lavt vand! – Omvendt er spin langt sikrere i de dybe høller og langs med flægene. Afpas nøje Deres fiskeri efter hvad De fisker med og hvor De fisker. Somme steder er flue og spin at foretrække, til gengæld affiskes andre pladser bedst med orm.

Mange af de her viste fiskepladser egner sig kun til en af delene, beregnet for fiskeri fra åens højre bred. I det hele taget gælder det, at det at spinne i modsatte side af åen, er meget problematisk, og især hvis det er et sving, det gælder. Kunstagnen vil næppe få den rigtige gang i vandet, og sandsynligvis heller ikke komme ned i den rigtige dybde. Lykkes det måske alligevel, vil kunstagnen hurtigt fange grøde ved sin tværgående bevægelse gennem vandet. Kun i meget uroligt vejr er der en reel chance ved affiskning af overfor liggende sving og høller, fordi ørreden da ofte står midtstrøms.

Jeg har skrevet hedeflue, (den hedder nemlig Red Tag Palmer). Det er en god flue – »Den rødtoppede«, som den benævnes ved Storåen – men jeg vil dog også nævne i flæng: Coachman, Krogsgård (især nummer 2), Joch Scott, Blue og Silver Doctor, Gray Drake, March Brown, Hofland Fanty, Teal and Red, Cock y Bondu – m.fl., men ellers gælder det for Karup Å, at de hvidvingede fluer er udmærkede og mest foretrukne.

Nr. 2. Er det smalleste sted i svinget. Ørreden står her som ofte inde under den udhulede brink – her er meget dybt. Bedst og sikrest affiskes med orm.

Nr. 3. Her er der grøde og granris i åen, umiddelbart efter smaller åen ind, og her, 1 meter fra egen bred, findes der en svær alknude – stor vanddybde. En meget fin standplads. Det følgende sving forandrer sig år for år og har næppe faste standpladser – dog skal nævnes nummer 4 – den sidste busk, der står ude i åen. Pladsen er fin, men næsten umulig at affiske rigtigt.

Nr. 5-6-7. Er ved »lange hale«. Her er det næsten håbløst med andet end flue, men affisk svinget (nr. 6) godt. Det er tilsyneladende fladt vand med »Hundetunger« – men der findes skjult dybe huller imellem. En sikker plads. I afslutningen af svinget smaller åen ind, og her er der igen en fin standplads. Pas på her! Engstykket er meget smalt, det glemte en lystfisker, der ved 7 fik en pæn lille havørred på, i kampens hede blev han for ivrig og ville løbe ørreden på land ved at løbe baglæns – det lykkedes – da ørreden gled på land, gik han udenbords i åens kluk-kende vand.

Nr. 8-9-10. »Store Sten» er bedst sept., okt. ved 10 ligger der næsten helt ovre i modsatte side en meget stor kampesten dybt i vandet, dog synlig i klart vejr. – Jo nærmere fredningstiden, desto sikrere er pladsen. Hele det efterfølgende fladvand er fyldt med gydepladser. Nr. 11 og 12 er ved »telefonpælene« også et meget fint fiskevand. Den modsatte bred fuldstændig tilvokset flere meter ud med hundetunger. Her har havørreden et godt fristed. Affisk den øverste del af svinget og helt ned til nye sving, ofte kommer fisken cirka 10 meter efter, da De har passeret trådene. Fisk morgen og aften her – om dagen er ørreden som nævnt i hundetungerne.

Nr. 13. Svinget er vanskeligt at gennemfiske, fiskeren står meget synlig i det skarpe sving, dog er der en reel chance med orm, især under busken, der breder sig ud over vandet. Pladsen er fin!
Nr. 14. Her er der et overordentligt fint sving – men bemærk hvor dybt der er ved egen bred, der går en aflang alknude eller balk på langs med strømmen, til dels underhulet – her står ørreden i la, og med en glimrende udsigt – ud efter. Hvis ikke fiskeren alt for frimodigt lader sig se på brinken, har han store chancer, selv midt på dagen. Svinget er lige velegnet for flue, spin og orm. På den modsatte bred står der en synlig pæl omkranset af en grødebevoksning, her er der også en sikker plads for ørred af mellemstørrelsen.

Nr. 15. Igen et af de allerfineste sving men rigtignok også et af de allersværeste at gennemfiske! Det egner sig bedst for flue morgen og aften. Vandet er lavt ved egen bred og langt ud midtstrøms. Brinken modsat falder ofte ud, hundetungerne hænger i lange ranker og skjuler knaldene, her er der næsten altid fine fisk. Vær agtpågivende øverst og nederst i svinget!

Nr. 16. Ørreden står her om sommeren, fortrinsvis midt i høllet, senere på året søger den ind til flægene. Fisken er vanskelig at fange her, grundet på fiskerens dårlige placering på skrænten.

Nr. 17. Standpladsen er i modsatte side langs flægene. Strømmen deler sig her midtstrøms ved en alknude, valg den fjerneste rende. De er godt gemt for fisken her.
Nr. 18. Vel nok den længste og dybeste rende ved legepladserne her. – Strømmen går her ind under land langs de høje flag. Glem ikke, at havørreden har store forkærlighed for at vælge det store høl, den finder nærmest en legeplads!

Nr. 19-20-21, Begynd ved busken – bruger De spin – kast da langt! Her galder det om at få blinken ned, dybt ned i den smalle men meget dybe rende, der vel nok er cirka 25 meter lang. Høllet øverst er en sikker plads, dernæst de to gamle »Ståner«, der er let synlige – men spin langsomt – spin dybt – spin ofte – her er der store muligheder, den dag fisken virkelig vil bide.

Nr. 22-23. Standpladsen egner sig bedst for flue, ørreden står under busken, gemt af masser af grøde. Fisk forsigtigt det følgende stykke igennem, det er lavvandet med masser af render mellem knolde, der er grødebevoksede. Ofte står der netop her de små 3 til 5 punds ørreder, der slet ikke så sjældent snupper en flue eller blink midt på dagen.

Nr. 24. Her står ørreden næsten altid øverst i det brede sving eller allernederst i modsatte side langs sivene.
Nr. 25. Her er vi på det sidste lige stykke ned imod haven, det er værd at ofre tid på. Fisken står her altid på modsatte side.

Nr. 26. »Nede ved Haven«. Kort og godt! Sådan hedder det. Et lunefuldt og »stygt« sving. Stygt for den fisker, der ikke kender det – og slemt for ørreden, hvis fiskeren er »hjemme« i svinget! Det er næsten sikkert, at det er det sving, der har kostet flest blink og spinnere, ja fiskegrej taget under eet! Takket være granrødderne og de gamle stålpæle, der står her, godt gemt af de mørke graner, der luder ud over svinget. Jeg kender flere fiskere, der ikke oftere vil affiske høllet her. »Vi mister altid et eller andet her«, hedder det. Tør De vove en spinner her, er der også store chancer. Det er vel her jeg har fanget flest fisk på Philipsens fiskevand. Nr. 27. Umiddelbart efter haven langs med lyngbakken og Egeport er der i åen flere gruber, den bedste ud for hvor skrænten holder op. Her har jeg engang fanget en 9 kilos fisk.

Nr. 28. Så er vi nået til »Spangen«, svinget efter er stærkt underhulet, der er flere meget fine pladser her, men duk Dem godt, De er nemlig meget synlig for eventuelle fisk. De kan se en stor grødebevokset alknude ovre ved modsatte bred, derunder er een af pladserne – e anden vil De finde ved den sidste skrænt eller brink.

Nr. 29. Her står 2 gamle pule i åen, morgen og aften med flue træffer De ofte en stor ørred her – ikke sjældent er den af virkeligt format.

Nr. 30-31. Et sving, der bogstaveligt taget er ufremkommeligt med spin og orm. Alknuder og bølgende grøde i uanede mængder dækker det halve åløb ved egen bred. Et ønskesving for en fluefisker!

Nr. 32. Her er vi kommet til Sjøbergs graner, et lunefuldt sving, der sommetider i »Træk«