Super tilbud til nye medlemmer


Bliv medlem af HI-LF resten af året og 2020 og betal kun for 2020. Prisen er 1250 kr. Er du interesseret så kontakt vores kasserer via e-mail kasserer [Email: kasserer #AT# hi-lf.dk - erstat #AT# med @ ] eller på mobil 40 15 29 66. Du kan også betale online via dette link og skriv “Tilbud 2019” i bemærkningsfeltet.

Vores fiskevand ved Karup Å har netop fået slået grøden og øvre Skjern å fisker godt sidst på sæsonen. Der er også mulighed for guidning ved vores vand.

Laks fra Skjern å.

Som medlem af HI-LF, får du adgang til at fiske i noget af Danmarks flotteste natur. Hos os kan du prøve kræfter med alt fra de store dybder i Skjern Å – hvor der hvert år fanges store laks – til de kvidrende strømsteder højt oppe i de små tilløb og vi har masser af fiskevand, du kan vælge imellem. Vi har fiskevand i Karup, hvor du har rigtig gode chancer for at få et chok, når en havørred en sen aften letter ud af vandet for næsen af dig og hvor du har mindst lige så gode chancer for at møde et par gæve fyre, der er oplagt til en hyggelig snak. Vi har smukke stræk af tørflue- og nymfevand med flotte stallinger, og vi har strækninger, som du på det nærmeste kan have for dig selv, og hvor du skal investere masser af energi for at ramme den time, hvor de store fisk rører på sig.

HI-LF har også mange sociale aktiviteter fx har HI-LF sin egen »Oldboys« afdeling. Klubben blev stiftet af et hold særdeles aktive ældre lystfiskere med et fantastisk kammeratskab. I vinterperioden er klubhuset åbent hver uge for alle der har lyst.

En rigtig god aften ved Hyttestykket.

Skriv et svar