Skønt at komme hjem 1

 Skønt at komme hjem.

Det er altid skønt at komme hjem fra arbejde, fiske ture eller fra en cykel tur. Når ens kære venter.

Det er også dejligt at komme hjem til det fiske vand hvor man har tilbragt mange timer. Ikke bare ved åen, men også på bænken sammen med fiskekammerater /- venner, hvor vi har fået en øl eller to noget kaffe og frem for alt fået vendt alt mellem himmel og jord.

Fredag d. 27. juni var jeg fast besluttet på at jeg skulle ”hjem”. Og i denne sammenhæng er hjem HSF’s hytte ved Karup, det sted jeg tilbage i 2005 blev præsenteret for af min gode ven og fiskekammerat Rene R. Nielsen. Det var ham, der introducerede mig for Havørred fiskeriet. Jeg blev grebet af fiskeriet fra første aften, og det skal siges, at der næsten gik et år, inden den første blev hængende. En skøn lille havørred på 51 cm. Stolt blev den målt og vejet, og så ville jeg gå ned og fiske igen, men måtte opgive, jeg kunne ikke, det hele sitrede. Det var lykkedes at fange den første rigtige ørred.

Jeg har fisket 3-4 gange på Hytte stykket i år og været 4-5 gange på A-Hsf vand på 36 og 44 og to gange på Kro stykket, ikke at der ikke er fisk nedstrøms Hagebro, det er der, men der er saftsusemig også mange fiskere.

Nå, vel ankommet til parkeringspladsen ved Hytten, lige stået ud af bilen, ankom den næste fisker Jacob Lorentzen, en god fiskekammerat og Renè 2 min. senere. Op på bænken og en kold, hvor alt blev vendt og slaget planlagt. Jeg havde taget et par ny-bundne fluer med, som skulle prøves, og det blev de. Efter godt en times fiskeri sad den første fast, det var en lille havørred på omkring 30 cm. Den blev genudsat, og 10-15 min. senere var der bud igen. Denne gang så jeg det ske, en god fisk både at dømme af trækket i linen og hvirvlerne i vandet. Prøvede den igen, og jo den kom igen, men blev ikke kroget ordentligt, det var som s…… . Efter 5 min prøvede jeg den igen, og om ikke den kom igen, men selv om trækket i linen fortalte alt, blev den meget hurtig slap igen – 3 gange med enkelt krog, første, sidste og eneste gang. Jeg forsatte fiskeriet til ved 23,30 tiden, hvor der igen var stævnemøde i Hytten, Jacob og Rene var kommet, havde pakket sammen og fundet en øl til os. Den blev nydt og nok et par historier fortalt. Jacob og Rene ville hjem, jeg skiftede flue og gik målrettet efter den, der snød mig 3 gange tidligere på aftenen, nu skulle den få at føle, hvis ellers den ville. Jeg startede 20 m. opstrøms og fiskede ned over og den var klar igen. Den tog fluen hårdt og kontant ”den kunne jo ikke vide, at det nu var en dobbelt krog” så nu var der fast fisk, fighten forløb ganske roligt, og 5-10 min senere lå igen den skønneste havørred med løse skæl og mærker efter havlus.

Så er det skønt at køre hjem til fru Andreasen.

Knæk og bræk.