Her ultimo oktober stod jeg i samme situation som sidste år – ingen fisk. Det er ikke fordi jeg ikke har forsøgt – spørg blot min familie – specielt fra midten af juni og frem til midten af august var jeg en flittig gæst ved Karup å og jeg havde da også et par tilbud på fluen uden at komme på tavlen. Derfor måtte jeg endnu engang holde et par dage fri i slutningen af oktober for at håbe, at det ikke skulle blive et nul-år.
Nogle dages kraftig regn havde gjort, at vandstand og optimisme var steget betragteligt. Længere nedstrøms var der meldt om nye fisk på vej op i systemet, så med stor optimisme gik turen til HSF stykket ved Karup by. Bevæbnet med spinnestang og mit favoritvåben delfin-blinket ankom jeg og begyndte at fiske ved rensningsanlægget.. Efter et par timers fiskeri, hvor jeg kun havde spottet en enkelt fisk, kom det forøsende hug endelig. Inde ved egen side blev blinket taget og stangen stod spændt så snøren den sang. Efter 5 minutters sej kamp med en stærk fisk og i vand til skridtet kunne jeg endelig trække fisken ind gennem grøden og stille og roligt sætte gaffen i gællerne på fisken. Op på land med fisken og en yderst tilfreds fisker kunne knytte hånden og råbe yes. Efter årstiden var det en flot nyere fisk på 4,8 kg og 76 cm.
Henrik med en pæn efterårsørred taget på et delfin blink.
Efter at have målt og vejet fisken var der stadig masser af fisketid tilbage. Denne gang foregik fiskeriet på hyttestykket og efter yderligere en times fiskeri kom minsandten det næste hug. Denne gang kom hugget midt ude i åen. Et særdeles hårdt og agressivt hug. Ret hurtigt viste det sig dog, at denne fisk slet ikke havde samme kræfter som foregående, og kort tid efter lå endnu en fin fisk i græsset. (1,8 kg og 56 cm) Også denne fisk var ny i systemet.
Endelig ville jeg lige slutte dagen med en tur på Åøkke. Her blev det lige ved og næsten, idet en fisk (4-5 kg) 2 gange viste hele sin blanke side mod mig mens den jagtede blinket. Hvilken forrygende afslutning, på en for mig, frustrerende sæson.