Var afsted her til morgen i Karup ved rensningsanlægget.
Så kun én fisk, men den vejede også præcis 4,8 kg og var 76 cm. Fanget på flue kl 6.00. Selvom jeg nøjagtig vidste hvor fluen var i vandet, og at denne kun var få cm under vandoverfladen, så jeg ikke en krusning på vandet, da fisken tog fluen. Der er en meget høj vandstand p.t., og fiskene kan altså bare flytte sig meget, uden at vi kan se det. Det var en slank, men stærk fisk, der var lige ved at snyde mig efter en kvarters fight, hvor jeg stod i vand til knæene.
Normalt forsøger jeg altid, at gaffe fiskene i gællerne, men hos denne her sad fluen meget yderligt i gællerne, så det turde jeg ikke. Til sidst fik jeg fisken så tæt på, at jeg fik gaffen i fisken, men det var kun meget øst, og idet jeg trækker den op, mister gaffen sit greb i kødet ,og fisken falder ned i sivene, og det vand jeg står i, samtidig med at fluen falder ud. Men et par hurtige vristspark gør, at havørreden ryger 1 meter mere ind på land, hvorefter der er styr på tingene.