Okkelsgård- og Slumstrupstykkerne i gamle dage


En artikel bragt i meppsen 4/2001. God fornøjelse!


Af: Jens Løntoft

I Skjern Å Sammenslutningen arbejder man for at forbedre forholdene for dyrelivet i Fjederholt Å systemet bl.a. med det ønske at ophjælpe bestanden af ørreder og stallinger. For år tilbage så man ofte store stimer af stallinger i åens klare vand – men i dag er det et særsyn, samtidig med at sigtharheden i vandløbet er forringet.

Jeg har besøgt en af vore lodsejere Svend Åge Jensen, Slumstrupvej 12, som har levet hele sit liv med åen som nærmeste nabo – for at få en snak om åen dengang og nu.

Det område i Fjederholt Å, som Svend kender, er fra jernbanebroen ved Kølkær og ned til Hovedvej A 18

Svend Åge husker tydeligt åen tilbage i trediverne som meget anderledes end i dag, Dengang, fortæller Svend Åge, var den meget langsomt strømmende med nogle enorme huller, hvor vandet arbejdede i store spiraler, efter de dybe huller var der korte, lave strækninger, som igen blev afløst af store huller.

Var der også dengang sandvandring i åen? “Ja”, svarer Svend Åge, som husker de store sandaflejringer på åbrinkerne, når der havde været meget vand i åen.

Med et stille smil og et glimt i øjet siger Svend Åge pludselig “Jens! Dengang og indtil 1947 var der en helt anden fiskebestand i åen end i dag. Der var hverken ørreder eller stallinger – men derimod mange rigtigt store knuder og gedder samt mange ål. Gedderne fangede vi ved at snøre dem, og de var rigtigt store, nogle næsten lige så store som jeg selv.”

Det er stadigt muligt at få den helt store fiskeoplevelse på Svend Åge Jensens stykkeHvad skete der i 1947? “Jo! I 1947 blev Fjederholt Å fra jernbanebroen ved Kølkær og til udløbet i Rind Å gravet op med maskine med det formål at opnå større afstrømning. Denne opgravning gav hurtigere strøm og gjorde, at der nu blev plads for ørred og stalling, som efter min opfattelse trak op fra Rind Å Samtidig gik bestanden af knuder, gedder og ål kraftigt ned.”

Hvorfor var det nødvendigt med maskinopgravning. I havde vel pligt til at skære grøde i åen? “Ja,” svarer Svend Age, “men dengang blev grøden udelukkende slået med le – og kun inde ved begge kanter, Grøden i midten fik lov til at blive stående, fordi man på grund af de mange meget dybe huller i åen ikke kunne nå ud. Så da afstrømningen blev for lille, blev åen gravet op med maskiner.

Hvad skete der med vegetationen efter opgravningen i 1947? “Den ændrede sig også,” siger Svend Åge, “men jeg skal, lige fortælle dig, at åen – jeg tror det var i begyndelsen af tresserne endnu engang blev gravet op med maskiner – men tilbage til vegetationen: Jo der blev flere vandranunkler nok på grund af den hurtigere strøm”.

Har du kendskab til gydebanker som enten er sandet til eller stadig benyttes? “Ja- lige her neden for gården (Slumstrupvej 12) var der 2 gydebanker, og på stykket fra Fjederholtgård og ned til mig var der også 2, og ved min nabo nedstrøms var der også en virkelig fin gydestrækning, men disse gydebanker er jo næsten helt sandet til i dag. Der er dog en gydeplads, som jeg mener fungerer nogenlunde, og den ligger 200 m opstrøms udløbet fra Kollund bæk. Jeg nikker bekræftende – jeg kender godt pladsen, men problemet med denne gydeplads er, at den hvert år sander til på grund af for hård grødeslåning. Så hvis der kun er en en enkelt nogenlunde fungerende gydeplads fra jernbanebroen ved Kolkær og ud, er det måske ikke så sært, at bestanden af stalling og ørred er faldet drastisk, tænker jeg.

Til slut skaI jeg lige spørge dig om Kollund Bæk? “Ja ” svarer Svend Åge. “I gamle dage havde den også en bestand af gedder, knuder og ål. Senere er Kollund bæk gennem mange år blevet benyttet til afledning af spildevand og drænvand, så der er jo ikke meget liv i den mere . Såfremt disse problemer blev klaret, og der blev udlagt gydegrus vil jeg tro, at man kunne skabe gode forhold for fisk og fauna i denne lille fine bæk.

Efter at have fået både kaffe og en dram, takker jeg Svend Åge for hyggelig aften, og en god snak om gamle dage ved Fjederholt Å.