Og så netop fanget i barndommens land! 1

Det var min søsters kommentar på Facebook da hun så billederne fra Tjæreovnene. Og ja, med en opvækst i huset ved tjæreovnene er fisketurene i området omkring Hesselvig en rejse til barndommens land, men turen i går mindede absolut ikke om fisketurene, som mine to ældre brødre tog mig med på tilbage i 70erne og 80erne. Dengang kunne vi være heldige at fange nogle af de mange undslupne regnbueørreder eller hvis man var meget heldig kunne man overliste en stalling. Hos en kammerat prydedes dækketøjsskabet i stuen af et billede af faren med en fantastisk stor laks. På daværende tidspunkt var det dog en nærmest utopisk drøm at fange en sådan fisk.

Premieredagen startede klokken 6 om morgenen fra Aarhus. Efter et solidt morgenmåltid gik turen til Skjern Å. Eller rettere turen startede længe før med forestillinger ved fluestikket gennem vinteren og med klargøring af grejet i ugen op til premieren. Da jeg er en anelse menneskesky, i hvert fald som lystfisker, faldt valget af fiskeplads på Skjernvej 69. Da jeg ankom til pladsen var jeg rigtigt nok den første på pladsen.

Jeg var lidt nysgerrig omkring IFS ‘s vand ved ”Forvirringen” og startede her. Jeg kunne se jeg var den første på stykket, som jeg havde udset – troede jeg. Da jeg skulle i gang dukkede et hoved op bag skrænten. Men da det er premieredagen tænkte jeg at det egentlig var ok at være nummer to over jomfrueligt vand. Stykket er perfekt til fluefiskeri og jeg kan kun anbefale HSF ‘s medlemmer til at prøve stykket af. Efter en 1,5 times fiskeri var jeg blevet noget kold og ville op i bilen og tage en ekstra trøje på, men det blev da lige til en fiskesnak med fluefiskeren som havde fisket lige foran mig. Her proklamerede jeg kækt at jeg generelt sætter laks ud igen, da jeg ikke ved hvad jeg skulle med så stor en fisk.

Jeg skiftede til spinnestangen da HSF stykket på Skjernvej 69 er meget hurtigt strømmende og også ganske dybt. Jeg fiskede med en 12g ABU Zeppo blink. Som altid fisker jeg den som gennemløber, hvilket jeg synes har mange fordele. Specielt når jeg fisker efter havørreder i åen har et blink fisket som gennemløber den evne at rotere ind under overhængende buske, siv og lignende i nedslaget. Effekten er den samme som vises i ”Havørredens hemmeligheder” i forbindelse med et såkaldt hængende spinstop.

At fiske med gennemløbsblink betyder også at bevægelserne er voldsommere et traditionelt fisket blink og strømmen på stykket var næsten for stærk til metoden. Men med nogle små kast en anelse opstrøms lykkedes det at få nogle fornuftige sving over åen. Midtvejs på stykket skærpes sanserne en smule, da jeg kommer til et sted, hvor jeg i efteråret rejste en laks til fluen, så måske er det et sted som også kunne holde laks her tidligt på året. Efter endnu et kort kast på tværs af åen stopper  blinket 1,5-2 meter fra modsatte brink (hvilket her vi sige stort set midt i åen). Det giver en lille ryk som antyder at der var fisk. Jeg giver et lille modhug, og der sker ikke andet end blinket sidder fast i midten af åen. Der går vel et minut inden laksen finder ud af at den er kroget og den laver et lille udløb. Nu ved jeg det sandsynligvis er laks. Laksen bliver ved med at stå tungt næsten der hvor jeg fik den på, men efter nogle minutter laver den et voldsom udløb nedstrøms og går fri af vandet. Nu er jeg klar over at den virkelig er stor. På dette tidspunkt kommer jeg til at tænke på at det kunne være godt med hjælp til landingen, men konsekvensen af at foretrække at fiske hvor der ikke er så mange mennesker, er at der faktisk ikke kom nogen forbi i de 50 min som fighten varede.

Igen går laksen dybt og jeg indser at jeg må gøre noget for at den ikke bare kan stå i strømmen,, og jeg begynder derfor at lægge sidepres på laksen hvilket da også får den til at lave nogle udløb med høje spring med minutters mellemrum. Til sidst bliver laksen træt og jeg begynder at kunne få den ind mod bredden. Efter et par forsøg lykkes det mig at få laksen bugseret ind på en lille sandbanke hvor den lægger sig på siden. Jeg beslutter mig for at lande den med et greb i halen, men haleroden er simpelthen for tyk til at jeg kan få fat, så jeg tager en hurtig beslutning og tager greb i halen med en hånd og i gællerne med den anden.

Det lykkedes mig at få den sikkert på land, men på grund af grebet i gællerne bløder laksen voldsomt at den kan ikke genudsættes. I virkeligheden var jeg nok heller ikke indstillet på at genudsætte, da godt kunne se at dette virkelig var en trofæ-fisk.

Ved Tjæreovnene bliver fisken målt og vejet, og min største fisk nogensinde viser sig at være 109 cm. Og 13 kg.

Fisken var finneklippet – et bevis på at det arbejde de mange foreninger ved Skjern å laver er ved at ændret min barndoms å til et laksefiskevand i verdensklasse.

[Nedenstående ses galleri ved fremvisning ved Tjæreovene. Bo Fomsgaard stod for en anden laks på ca. 10 kg. Tak til Zpey for fremvisnig af stænger og pølser. Red.]