Nyt fra fiskevandet ved Skjern Å og Karup Å 1


Seneste nyheder på fangstrapporten:

17.9: Nye meldinger igen omkring fiskeriet – og her kom der lige et par laks med. Edvard kristensen (tidligere bestyrelsesmedlem) har indmeldt en laks på 5,3 kg og 83 cm, og mest bemærkelsesværdigt har han også tilmeldt rapportens første ÅL på 46,5 cm og begge fisk er taget på orm. Ib Hyldgård har ligeledes tilmeldt en laks på 2,3 kg og 64 cm også fanget på orm. Derudover er der tilmeldinger af havørreder fra Karup Å så læs mere på fangstrapporten.

08.09: Det går stærkt for tiden med indrapporteringer af fangster. Jan Andreasen har igen været afsted og skriver følgende: “Efter en fantastisk weekend på tur med kolegaerne fra arbejde med ægtefæller. Kom vi hjem søndag eftermiddag også lige en tur til Karup, med minj fiskekamarat, det satte prikken over ièt efter ca 1 times fiskeri faldt hugget, en kort feigth og så havde jeg en flot blank havørred igen.” – fisken var dennegang 64 cm og 2,6 kg.

Jan Poulsen har i Skjern Å ved Hesselvig fanget en Steelhead på 63 cm og 3,1 kg og denne historie: “Og så siges det havørreden er en natjager. Denne smukke fisk huggede lige over middag på en ganske levende flue.

Stor regnbue
Flot havørred
Så mangler jeg bare for at have den perfekte første sæson en ….! 🙂

Christian Ckovgård melder at han har fanget sin første bækørred selvom den ikke var så stor kun 20 cm, men det er da også en fin historie – derudover er der en masse andre tilmeldte – så læs mere på fangstrapporten.

05.09: Så sker der igen noget på fangstrapporten. Melding om laks til Niels Olsen, Lind fra Hesselvig på 1,9 kg og 62 cm og det er jo en fin laks, tillykke med det Niels. Jan Andreasen har også været på banen igen med 2 havørreder fra hytten ved Karup Å på 5,25 kg og 81 cm samt 2,35 kg. René Nielsen har indmeldt 1 havørred, på 3,7 kg og 72 cm, så tillykke til alle.

01.09: Karup Å ved renseanlægget holder altså bare store fisk – se bare denne her flotte hanfisk på 91 cm og 9,15 kg fanget af Bo Fomsgaard som skriver: “En hardcore fight med en hardcore fisk. Tak til Flakker for assistance i verdensklasse – som sædvanligt!”

Skjern Å holder stadig en del pæne regnbueørreder og Carsten Kuhlmann har indmeldt en på 1,8 kg og 55 cm og derudover har Jan Poulsen også indmeldt en på 1,9 kg og 55 cm – og Jan skriver: “Så kom den, den laks 🙂
Men nej det var “kun” en regnbue. Køddet var mørkerødt og Rognsækkene var ganske veludviklede.” I skrivende stund ikke nyt om konkurrencen “laksens dag” som foregik i wekenden, men der kommer sikkert noget.

26.8: Vorgod Å øvre stræk kan tilsyneladende også være et godt sted at fiske, om ikke andet så har Benny Nielsen fanget en laks på 86 cm og 5,2 kg her 24. august. Tommy Hoelgaard har også afleveret en omfattende fangstindmelding fordelt på en del havørreder og en pæn stor bækørred på 54 cm og 1,9 kg fra Fjederholt Å ved granlygård – se mere på fangstrapporten.

24.8: For at vi ikke skal glemme Skjern Å systemet, så har redaktionen modtaget en melding om en laks fra Vorgod Å nedre stræk på 4,5 kg og 80 cm fanget på spin af Elmer Skov Nielsen den 13. august. Husk også laksens dag hvor du har mulighed for at få laks nr. 2.

23.8: Så er der igen landet en havørred ved Ålykke og denne gang på 4,65 kg taget på wobler af Jacob Hansen som skriver følgende: “Mistede en fisk på omkring 3 kg på den øverste del af stykket, men fik denne i fliser-svinget. Så fisken komme trækkende ind i svinget med en pæn bølge, den huggede efter 2 kast. En mindre grødeklat satte sig om fiskens hoved og gjorde den noget tam i den sidste del af fighten.”


 


One thought on “Nyt fra fiskevandet ved Skjern Å og Karup Å

  • Jørn Henriksen (næstformand)

    Der er de sidste par uger blevet gjort et stykke arbejde for at forbedre adgangsforholdene langs Karup-og Skjern Å.

    Ved Karup Å er der blevet ryddet specielt ved broerne. Samtidig er der blevet slået pæle i som er mærket med hvidt, så det er muligt at finde broerne når mørket falder på.

    Ved Ålykke er der en ny bro på vej opstrøms gården. Her vil det så kunne lade sig gøre at fiske stykket igennem uden, at skulle forstyre fiskere der kommer bagfra.

    Ved Skjern Å er der blevet klippet på Øvig nedstrøms gården.
    Også Skjernvej 115 er der også klippet langs stykket, og stien til åen er blevet ryddet.

    Der skal lyde en stor tak fra bestyrelsen til de som hjulpet, og udført et stort stykke arbejde til gavn for foreningen.

    Vil vil fortsat gøre en stor indsats for at forbedre adgangsforholdene på vores fiskevand, og vi vil derfor gerne høre, hvor der ønskes forbedringer.

    Knæk og Bræk.

    Jørn

Lukket for kommentarer.