Min første fluelaks 3


Historien startede faktisk allerede i vinters, hvor jeg tilmeldte mig et fluebindingskursus med Torben Bastrup. Til kurset bandt vi seks fluer, som  så rigtig gode ud alle sammen.

Den 4. juni var jeg så ved åen sammen med min gode kollega Klaus Lietzen, som jeg havde fået lokket med i foreningen i år. Han skulle se noget nyt fiskevand og valget faldt derfor på Vorgod å. Det var tydeligt at åen var meget lav og klar, dette skulle dog ikke forhindre os i at gøre et forsøg efter laksene med fluestangen. Som sagt så gjort, og jeg bandt en lille brun flue på, som vi havde bundet på bindekurset i vinters.

Efter et par timers fiskeri kom vi til en rigtig fin plads, hvor der var et stort strømskel med dybt vand i udgangen af et sving. I min iver over den fine plads sagde jeg til Klaus, der gik kort bag mig “Hold kæft det ser godt ud her”. Stort set som ordene havde forladt min mund mærkede jeg et puf til fluen. Min opmærksom blev skærpet og jeg hørte ikke helt, hvad Klaus sagde til mig. Derefter kom to ryk mere i fluen. Jeg gav lidt løs line og “Bang” min første fluelaks var kroget. 10 min god fight senere, hvor laksen gerne ville bore i den meget grøde på pladsen, kunne Klaus lande laksen med et solidt halegreb for mig. Min første fluelaks var en realitet. Et par gode hurtige billeder, og mål på fisken, der sagde 96 cm lang, kunne laksen svømme tilbage i sit rette element. Super oplevelse. Fisken blev fanget på min 11 fods klasse 8 stang med et synke 1/2 skydehoved og den lille brune ubelastede flue.

Jeg har lige vedlagt bindevejledningen, hvis nogen skulle få fiskefeber her til sommer!

Mvh Torben Smedegaard


3 thoughts on “Min første fluelaks

  • Lars Therkelsen

    Flot Laks, ikke meget kan måle sig med følelsen af at
    lande sin Første fluefangede Laks.

    Mange gange tillykke

    Lars Therkelsen – Karup

  • jim thaysen

    Endnu engang tillykke Torben.
    Ikke fordi det er finere at fange laks på flue, men fordi det er rigtig sjovt og ofte en udfordring. Men netop i lav og klar vand, er det måske pludselig mere effektiv end spind.
    Og jeg bruger også Bastrups flotte fluer, de duer!. Dejligt at de mange timer ved stikket og den lystige snak om laksefiskeriet i klubben. Nu har givet dig og kammeraten en super oplevelse. At det så sker ved den dejlige Vorgod å, som absolut kan kaste store oplevelser af sig. Der jo bare endnu en grund til at komme derud hvor det sker!
    Flotte billeder.
    Med sportsfisker hilsen
    Jim Thaysen.

Lukket for kommentarer.