Min første havørred


Man kunne høre fuglene synge, og med temperatur på ca. 6 grader, så er foråret på vej, så det måtte jeg også.

Turen gik til Karup å, Hytten på Herning sportsfiskerforening stykke, da jeg lige er blevet medlem her ved årsskiftet. 1. marts gav ingen fisk til mig, jeg tog ellers turen fra rensningsanlægget og om til hytten, en tur på ca. 5 timer. Jeg ved ikke, om det er for lang tid, da min erfaring med fluestangen ikke er særlig stor, og hvordan man gør. Det eneste jeg ved er, at for at fiskene kan bide, så skal fluen i vandet, hvordan den ser ud, og hvordan den kommer der ud, er en anden sag, som jeg nok skal øve mig lidt mere på.

Per Hansen sagde noget med, at man skal fiske dybt, hvis man ikke fanger bunden en gang imellem, så går fluen for højt, så er der jo ikke andet end at adlyde, når nu dem der ved noget om fiskeri, vil dele deres erfaringer med os andre. Så ind til grejbutikken Bonnie Dyrecenter, for rørfluer skal der til, og helst nogle tunge nogle. Så røg der lige kr. 1.000,- på den konto, og så hjem og binde rørfluer.Det kan vel ikke værre så svært, jeg har da bundet nogle fluer på krog, så det er vel bare at gøre det. Det skule være en tung en, for jeg vil ikke møde Per Hansen ved åen, også se fluen ligge oven på vandet, så “heller plove bunden”. Kobberrør ca. 3,5 cm. og lidt polarræv, med lidt glimmer i, så lignede den da Per Hansens 1.marts flue lidt. :o)

Jeg begyndte mit fiskeri lige neden for hytten, kl. ca. 11,30 med høj solskin, og da jeg havde fisket i ca. en time, så mærkede jeg noget som rykkede lidt i stangen. Så vågner man op! Nå, bare lidt siv, men det gav da en god fornemmelse. 2 kast, bang så var den der, og den rullede og rullede, jeg kunne se den store halefinne komme af vandet nogle gange: “Den er sku stor”. Nu har jeg altid hørt, at den første havørred den taber man fordi, man ikke har prøvet det før. Hvor stram skal man holde den, tager den udøb, sidder krogen nu ordentlig, er nettet klar, hvad gør man? Da fisken havde rullet sig nogle gange, så gik den til bunden, og der blev den. Hvad så? Skal man bare lade den stå der, eller? Ja, fisken bliver selvfølgelig ikke træt, hvis den bare står ved bunden, men kan linen nu holde til at trække i fisken? Sådan gik de første 5 -10 min, inden jeg kikkede på klokken, 12,30. Tiden gik, men fisken vil ikke op. Efter en times fejden, så måtte den give op, men hvor bliver man træt i armen. 75,5 cm. 3,450 kg., min til dato største fisk, sådan en skal da med hjem.

Min første selvbunden rørflue

Der gik selvfølgelig ikke længe, inden de første SMS var sendt. En lille sjov en fra min dater på 8 år. “Ja ja lillie får” – de kære børn – der skule nok stå “lille far”. Sikke en dag, en dag man nok sent glemmer, men hvor er jeg øm i armen i dag. knæk og bræk ejgil

 

Min første havørred 75,5 cm 3,450 kg.

Er den ikke bare lækker