Traditionen tro går turen hjem til de gamle d. 15 april, hvor den står på frisk pasta med laks i flødesovs, whisky, mens de sidste ting gøres klar. Fluen (som bonus mor havde sagt ville give fisk), linen og fiskepladsen vælges.

Vækkeuret ringed kl. 4 og fiskefeberen bed sig fast og jeg gennemgik de sidste planer i hovedet … er det nu den rigtig Line … er fluen nu rigtig.
I år gik turen går mod Forvirringen, et stykke jeg ikke har været på før, men nu skulle det prøves af. Jeg ankom kl. 05:30 på p-pladsen. Utrolig nok holder der kun en enkelt bil. Fluestangen bliv rigget til og waderserne kom på. Jeg nød den frisk brygged kaffe imens jeg gik og kiggede på den flotte morgen og lyden af det brusende vand.
Det var en skøn følelse at være tilbage ved åen. Det tog nogle kast før det hele begyndte at komme tilbage, men så begyndte det ellers at køre. Halvanden times fiskeri forsvandt hurtigt og jeg kom ned til et stykke, hvor jeg vidste, at der er taget fisk på premieren og dagene efter. Aldrig jeg har været så koncentreret på at fiske et stykke vand af, men der var ikke skyggen af fisk. Nå men det sidste sving skulle lige fiskes af og lige som jeg kommer til svinget viser en laks sig i overfladen!!!
Hjertet begynder at banke hurtigt og hænderne ryster! Nu var chancen der! Fluen bliver lagt helt over til modsatte bred og driver ind til hvor laksen viste sig. Satans, der var ingenting. Et skridt længere ned af åen og fluen til modsatte bred … Hov, der var et lille pluk i fluen … var det mon laksen. Samme kast, samme lille pluk i fluen … Endnu et kast til modsatte bred, men denne gang gav jeg den en meters løsline og lod fluen svinge langsomt ind til egen side.
BANG!! Så blev fluen taget hårdt og linen bliver strammet op! Med det samme begynder laksen at rulle i voldsomt overfladen, hvorefter den dykker helt ned i dybet og langsom bevæger sig opstrøms. Jeg giver et lille pift i håb om at få opmærksomheden fra nogle medfiskere, som er nedstrøms for mig. Der går ikke mange sekunder før Peter Østergaard kom løbene med Bo Østergaard i hælene. Laksen er oppe og rulle et par gange i overfladen, men ellers prøver den bare at gå ned i dybet. Efter 5 min begynder den så småt at være klar til landingen. Nogle få forsøg skulle der til før den ligger i nettet oppe på land. Et stort forløsende “JA DA” lyder i ådalen. Nu faldt skuldrene en meter længere ned og voksne mænd står og krammer i ren glæde.

En 91 cm og 8 kg helt blank laks med løse skæl ligger i græsset. En vaskeægte premiere laks. Nu sidder smilet og glæden tatoveret i ansigtet på mig. Adrenalinen pumper vildt i kroppen, så hænderne ryster og hvad der skete efter er helt sløret. Nu sidder jeg i hvert fald på kanten af bagagerummet i bilen med en laks ved siden og der sidder jeg i en halv time for at få nerverne i ro. Man kunne ikke få en bedre start på 2022 sæsonen.
Kæmpe stort tak til Bo Østergaard og Peter Østergaard for at hjælpe med landingen og stort tak til Niels Fløe for at filme hele fighten.
Livet er dejligt – knæk og bræk
Hej Christian.
Rigtig dejlig historie om en mand med en flue stang, på jagt efter en af kronjuvelerne ved Danmarks smukkeste lakse å. Du har også god forståelse for forberedelserne, før mødet med fiskenes konge .
K&B. Jim Thaysen.