Ophavsmand Richard Nielsen. Bundet af Richard Nielsen.
Rør: | 1 tomme plast. |
Krop: | Flou. orange flossilke + pearl mylarrør. |
Hackle: | Blå hane eller polarræv. |
Undervinge: | Orange polarræv. |
Overvinge: | Brun marabou. |
Topping: | Påfugleherl (3-4 stk). |
Hoved: | Rødt. |
Richard skriver om fluen. Lionheart er en rørflue, som jeg kreerede til sæsonen 1998. Den første gang den var i vandet, gav den en flot havørred på 3.1 kg. Den er bundet af materialer, der giver den farver og liv, der kan provokere selv den mest vintersløve fisk.
Myllarrør er et spændende materiale til rørfluekroppe, da man får en blank overflade, og ved at bruge forskellige farver som underlag, kan man få et farvespil, der virker særligt provokerende ved forskellige lysbrydniger i vandet. Desuden er det et utroligt holdbart materiale og meget nemt at arbejde med.
Fluen har jeg valgt at kalde Lionheart efter min engelske navnebror. Kast den på synkeline, så den kommer ned i øjenhøjde med fiskene, så kan det ikke gå helt galt.