Laksesæsonen 2017, blev for mig en fuldstændig surrealistisk og særdeles traumatiske oplevelse, som sæsonen 2019 heldigvis rettede op på.
Den 25/4 -2017 fangede min fiskemakker en flot laks på godt 9 kg på St. Skovbjerg, medens jeg var på arbejde! Efter job var jeg ret hurtigt på plads oppe ved forvirringen med min fluestang. Jeg var alene og da solen efter en haglbyge brød gennem de tunge skyer blev min flue forsigtigt taget af en laks.
I starten troede jeg ikke den var så grande! Men da den fortsatte forbi mig og opstrøms mod næste sving, ville jeg gerne lige se, hvad vi havde med at gøre. Svaret kom prompte, da jeg lagde pres på den. Den sprang helt fri af vandet og vil til min sidste dag stå som brændt ind på nethinden. Det mindede mig mest af alt om mit gamle hvidlakerede ovale sofabord, fra min ungdoms hybel. Blot kunne dette bord hugge på en flue og springe fri af vandet. Pludselig vendte den og linen blev slap, da jeg ikke kunne indtage linen hurtigt nok. Der kom heldigvis igen spænd på stagen og laksen var allerede langt neden for mig. På en lille nakke sprang den igen fri af vandet og stod og slog i strømmen med det store haleror, som mindede om de her store sneskovle i træ. Han ville bare ned af. Men der var mindre end 20 meter til svinget som blokeres af træer. Jeg lagde maximal pres på medens laksen piskede vandet voldsomt på nakken. Jeg sænkede fluekæppen i angst for at den skulle brække. Der lød et smæld og linen blev slap, det var sidste gang jeg brugte en tapering på mit forfang fra 0.40-0.35.
Sad en stund og surmulede, så kom min altid muntre ven Bo Østergaard forbi. Fik fortalt historien, hurtigt fandt Bo ”medicin” frem, øl og Fernet Branca. Bo er altid utrolig forstående og har altid den rette medicin med. Vi blev enige om at fiske til det blev mørkt, der var jo laks, store laks. Vil anslå denne laks var mellem 16-18.kg.
Bo gik opstrøms, jeg forbi træerne og nedstrøms. Jeg tror det var i femte kast på et lige stykke hvor den smalner lidt ind. Her blev min flue (en ny og mørkere flue) taget tæt på modsatte bred med stor vildskab. Den var i overfladen med det samme, slækkede linen lidt og der kom ro på, den sad godt! Jeg fik råbt Bo an, han er sindssyg hurtig med et net (og ”medicin”). Sammen vandrede vi op og ned ad åen i 30. minutter. I landingsøjeblikket beder Bo mig vende laksen da han har svært ved at få den i nettet. Han ligger på maven med nettet klar, fisken ligger i overfladen, endnu et ”sofabord”. Så slipper fluen og laksen glider stille og roligt ned i dybet. Bo udstøder ”det løgn”. Jeg ligner en der lige er hoppet ud fra et fly og har glemt faldskærmen! Samtidig tænkte jeg (så meget medicin kan Bo ikke slæbe med ned til åen). Jeg spurgte med svag stemme ind til størrelsen, Bo havde jo næsten givet den dødskysset. “Plus 12” kom det stille fra Bo.
Resten af sæsonen, havde jeg yderlig fem tilbud af laks i anselig størrelse. Først sidst i August, da lyngen blomstrede, fik jeg en smuk ny laks på den lille kvote. Selvfølgelig oppe ved forvirringen, hvor alt startede det år. Laksefiskeri er svært og totalt uforudsigeligt, heldigvis.
Så springer vi rask til 2019. Premieredagen var som altid hyggelig og uden forventninger, men du kan jo være heldig, hvis du er på rette sted på rette tidspunkt. Jeg fiskede som vanligt sammen med min gamle fiskemakker Niels og sønnen Søren, samt endnu en af mine gamle venner Jens (hønsetyven).
På premieren var vi ikke blandt de heldige/dygtige. Vi besluttede at prøve Transformatoren dagen efter (mit favoritstykke). Vi sad alle fire og hyggede med ”medicin” og cigarer, og vejret var varmt og solrigt. Åen var lidt lav, så jeg havde monteret en flyde med en kort synke 5. spids. Pludselig var jeg alene ved bænken i færd med at slå mit nye Westin net ud. Stillede det op af bænken, et super godt net som håndterer store laks fint. Nu dukkede Niels Olsen heldigvis op, han syntes vi to lige skulle have en lille snak og noget ”medicin”. Medens vi sad der i solen og hyggede, blev der fisket på livet løs på begge sider af åen. Solen stod nu højt på himlen og det var super lækkert forårsvejr. Niels gik nedstrøms for at fiske, jeg opstrøms. Da jeg fik øje på ”hønsetyven”, gik jeg lidt tilbage og startede.
Jeg vinklede kastene mere og mere opstrøms, indtil jeg endelig lod fluen komme i en bue lidt opstrøms, for derefter at svinge ud til skråt nedstrøms. Her hvor fluen bevæger sig fra midtstrøms til egen side, er den i rette dybde og hastighed (min erfaring) for koldt forårs fiskeri. Fluen er efter min mening ikke hemmeligheden, blot den er der, hvor laksen er.
Nu var vi lige i middagssolen, varmen var behagelig og kastene var afslappede, jeg nød at være her sammen med gode venner, der forhåbentlig havde det som jeg. Jeg var lige kommet forbi den sidste eg på modsatte bred, den eg som når der kommer blade på, vil hænge lavt over vandspejlet med sine forræderiske grene. Men samtidig den eg der altid holder på en stor laks! Der som et spøgelse kommer listende ud fra sin skyggefulde plads, for at smække kæberne sammen om din lille ynkelige flue. Måske vil den ruske dig til live i din trance, måske vil den skræmme dig med sin styrke og du flår desperat fluen ud af den kæft. Uanset hvad! så vær klar ved den eg!
Jeg var forbi eg’en og fiskede afslappet ned over nakken, medens jeg vinklede kastene lidt opstrøms. Min flue ”kyssede” flere gange grus nakken på vej ned over. Da den var midt i åen, mærkedede jeg det genkendelige puf i fluen, så skal trækket komme kort efter. Trækket kom og der var fast fisk. Det der nu skal ske til en eventuel landing, betyder alt for at forehavendet vil lykkedes. Det her mærkede til at være en ”flink” laks i 5-6 kg størrelse. Jeg kunne se tre fiskere nedstrøms, men da jeg pressede fisken fulgte den pænt med opstrøms langs bunden. Hold kæft mand! husk nu at nyde det, den skvatter jo alligevel af var min første tanke, men som tiden gik og ”Hønsetyven” dukkede op begyndte jeg at få ejerskab af laksen. Så kom Søren løbende, han er stadig i besiddelse af ungdommens vildskab og begejstring. Han forsikrede mig om at fisken var langt større og fluen sad urokkelig fast. Jeg havde simpelthen de allerbedste odds på hånden denne skønne dag i april. Nu er det således, at Søren ikke er helt kedelig og almindelig. Han er typen, der kan gøre den første arbejdsdag efter 3.ugers ferie til en festdag. Så hvordan han kunne se alt det, nede i det uklare vand er mig en gåde, men nuvel han har unge øjne.
Nu var ”Papa Præst” også dukket op og på modsatte side var en mindre gruppe ved at stille op til hvad som helst. Det eneste jeg tænkte på, gad vide om den Frödin krog for en gang skyld sidder godt. Laksen tog et par ture rundt i åen for lige at vise sine smukke blanke side, alle gispede og jeg skruede et hårdkogt smil på læben og prøvede at ligne John Wayne der står over for fire revolvermænd, med kun en vandpistol.
Hønsetyven mente at Niels skulle nette (klogt valg) så han gjorde klar (som vanlig) på et sted hvor vi har landet flere laks. Han fik endnu engang en af mine laks på land, en super makker. Så brød jublen løs på begge sider af åen. Vægten viste 10 kg med friske havlus, fås ikke bedre.
Sådan en dag får en til at tænke tilbage på 2017, da jeg syntes fiskeguden var hård ved mig, men så var han til gengæld afsindig flink ved mig i 2019. Derfor kære medfiskere, bevar roen og slap af med dit fiskeri. Nyd det at være ude i en unik natur med dine venner, det bliver også din tur til at få den jyske kronjuvel laksen på krogen.
Knæk og Bræk til jer alle.
Jim Thaysen.
