Ja, nok en speciel overskrift til mit indlæg, men en naturlig forklaring følger til min fantastiske oplevelse på vores vand i Hesselvig. Vi er jo mange der gør sig sine tanker omkring laksefiskeriet i Skjern Å op til premieren, vil det nu lykkes og vælger vi det rigtige sted at starte og gerne med lidt held. En forårslaks på vores vand er jo sandsynlig og ikke mindst spændende at stifte bekendtskab med. Jeg har valgt at inviterer jer med på min fisketur i nutid, så man for et indtryk at mine tanker og handlinger, når jeg går ned over vores fiskestykket med start ved forvirringen på nordsiden, hvor vi har fælles fiskeret med ISF i år 2016. Har altid syntes at dette stykke så spændende ud, specielt set med en fluefiskers øjne, et dejligt åben bagland.
Mandag d. 25 april kl. 10,00
Endelig ankommet ned til fiskevandet, hvor Skjern Å løber i Rind Å efter opstemningen, bare ikke et startskilt på stykket, men er sikker i min sag, da jeg har studeret det grundig hjemmefra, så med god samvittighed kommer linen i vandet, nu skal min lille drøm om at fiske dette stykke realiseres, nu går det nedover, det kører fint og prøver flere spotpunkter af, men hvad er nu det, der står jo et skilt forude på min side, pyha har jeg taget forkert af startstedet, op at studerer skiltet, men der står ikke noget……?????. Nedover åen igen frem mod et meget spændende sving hvor min fiskekammerat Leif Jørgensen landede en flot laks i 2012 på 11 kg, det skal gøres ordentlig mht. at fiske af dette sving af, men faktisk rigtig svært med underløb af strømninger i flere retninger, meenn den kunne jo godt står her, den kære laks.
Sneen begynder at falde så småt, lidt underligt her sidst i April, ikke helt almindeligt i DK. Nå nedover igen, syntes det bare ser så indbydende ud og motivationen mangler ikke, mindes lige en samtale med Jim Thaysen under rydningen i marts måned, hvor han fortalte at en god fiskeven fra Ikast havde taget en flot laks på 9 kg sidste år, der står jeg netop nu og sneen tager til, det er da bare helt vildt, kan ikke se linen når jeg kaster ud i åen, kun lige skimte kanterne af åen og så ellers fornemme hvor jeg kaster, ja smiler og griner, det er vanvittigt dette her.
Tager mig lige en rygepause, det er heldigt at jeg er piberyger i dette vejr, den kan jo tilpasses forholdende. Efter 5 min. pause tager sneen lidt af, så i gang igen, fingrene er stivfrossen og det kniber at bearbejde linen, men jeg er fast besluttet på at gøre dette færdig. Når frem til stedet hvor Jacob Lorentsen i 2012 tog en pragteksemplar af en laks på 15 kg (den flotteste Skjern Å laks jeg indtil dato har set), men nej, der er stille ude ved fluen, men sanserne og troen mangler ikke, nedover igen, frem mod det kommende sving, som jeg har drømt om at kunne fiske fra denne side, helt over fra pynten og indtil egen side med hjemtag op langs kanten (noget jeg har gode erfaringer med fra Karup Å), men nej det virker ikke. Kommer ind på det lige stykke og straks flyder tankerne igen, mindes Per Gylling Hansens ord fra hans flotte foredrag i HSF d. 14 april, hvor han gjorde opmærksom, at de lige stykker ikke skulle underkendes, ja hvorfor ikke, det her ser rigtig ud … det går nedover, efter 40 meter giver det et ordentligt hug i linen, det kunne mærkes, hold da bare op den tager ved, tager et par runder fra bund til overflade og en dejlig glimt skimtes hver gang den ses ved overfladen, ingen tvivl, laks og den forstår at præsenterer sig, den tager ved og viser sin styrke. Jeg kikker nedstrøms, ca. 50 meter nede er der væltet et træ 2-3 meter ud i vandet og samtidig tænker jeg på de problemer Bo Fomsgaard havde med sin premierer laks, hvor hans line satte sig fast, dette skulle jeg bare undgå, så strategien måtte være at få den opstrøms, hvis muligt. Tankerne flyver rundt, nu måtte jeg ikke miste denne laks, prøvede det to gange sidste år, men med denne fornemmede jeg det anderledes, havde særdeles godt ved den, som om den var rigtigt kroget. Små udløb og så tilbage til sin standplads, står meget fast og lægger et stort pres på laksen, den går lidt med, men viser også sin vilje og styrke, det er ikke kun mig der bestemmer, meget nemt at mærke, at vi er to af forskellig mening, om denne fight. Går frem og tilbage i vel små 20 minutter, nogle kontrolleret udløb. Ser mig om efter et landingssted, en lille bæk udløb lidt nedstrøms ser perfekt ud, alt går efter planen, hun glider indover grøden, nej hvor er hun smuk……… Pladask, jeg ligger der, en lille kant med græs og nyfaldet sne er ikke den bedste kombination, stangen flyver 2 meter opstrøms, men bliver på brinken, jeg ligger helt ned og skimter ud gennem øjenkrogen en smuk laksehale der glider ud i åen, men ung og frisk som jeg er, springer jeg op på de to ben, tager stangen, tænker, hvem har nu vinderhatten på…..??????????????….strammer op….Jeps, det er mig, så tager vi lige et par runder igen, inden hun glider smukt ind over grøden, hvor jeg stille kan føre hende helt på land. Hold da op hvor er den smuk, rusen kommer indover en og pulsen føles, skøønntt.
Glæden skal deles med en som har sin part i dette, nemlig mesterbinderen af dagens vinderflue, så et opkald via mobilen til Lasse som er på job i Korsholm, Skjern…..I stedet for at tage telefonen på normalvis, svare ham: Er det rigtig…..Jan svarer: ja…helt telepatisk, ja utroligt.. Aftaler at den selvfølgelig skal indvejes hos Korsholm, skal der være fest, så lad der være fest, så lige en tur omkring Skjern med lidt hyggesnak og en præmie på 2 flasker vin, (flot gestus af Korsholm).
Så hjemturen, hvorpå der aftales den obligatoriske komsammen med de lokale lystfiskere om at vi mødes som sædvanlig ved gode fangster, glæden skylles ned med Malt Whisky og en masse hygge snak…
Det var så min beretning om LAKSEN I SNOWLAND, en minderig dag for mig……
Laksen er 93 cm og vejer 7,5 kg
Med kammeratlig lystfisker hilsen til jer alle.. KNÆK & BRÆK DERUDE
Karl-Ole Frandsen
