Kontingent for 2008 19


Vi har modtaget nogle få henvendelser fra medlemmer der af en eller anden grund ikke har modtaget nyhedsbrevet med det vedlagte girokort. Til orientering kan det oplyses at kontingentet er fastsat til 1000 kr. for seniorer der betaler inden 15/1.

Et eksempel på girokortet kan ses her med de øvrige takster. Husk at betale girokortet så der kvitteres af enten banken eller posthuset for betalingen, da det fungerer som medlemsbevis ved åen.


19 thoughts on “Kontingent for 2008

  • Flemming Pedersen (HSF web)

    Hej Ejler

    Lige en sidste bemærkning.

    Intet er gået i glemmebogen, men det kan tage lidt tid når man ikke lige kommer forbi stederne og skal lave lidt information, men det skal nok komme alt sammen.

    Du har ret i at der er et par forkerte link, dem har jeg fjernet, men ikonet står til brug ved senere lejlighed til et kommende foto.

    Jeg skal nok gå igang med at finde ud af hvilken information, der skal være til disse fiskevande og tage lidt fotos.

  • Ejler Nielsen

    Hej Flemming

    Troede at mit forslag fra januar om henvisninger/koordinatorer var gået i glemmebogen, derfor hjalp jeg lige Jørgen Ø lidt med at finde rundt ved vandene. Om der er decimaler eller ej i koordinatorerne er vel under bagatel grænsen, så mon ikke alle kan leve med det.
    Går ud fra at HSF Web er opmærksom på at der er en del fejl inde under fanebladet “fiskevand” Skjern å systemet, f.eks. hvis man trykker på HSF ikonet for Ndr. Grene og derefter på panorame, så kommer Vorgod å frem, ligeledes hvis man gør det samme på Sandfeld, så sker det samme. Netop disse vande kunne være spændende at læse lidt mere om, ved lejlighed.

    Jeg afslutter hermed også debatten for mit vedkommende.

  • Flemming Pedersen (HSF web)

    Hej Ejler

    Jeg kan se at du har indsat lidt koordinater, jeg har som redaktør her på sitet besøgt vorgod syd og skjern å og nedfældet koordinater og jeg vil på vores fiskevandsinformation indsætte disse oplysninger og håber at det kan være til gavn for alle. Jeg vil dog lige korigere det du har indføjet, da jeg målte 49 hvor du målte 48,3 og 43 hvor du målte 42,8, hvilket skyldes, at min GPS ikke arbejder med decimaler men kun i hele tal, men jeg har tjekket alle de målinger jeg har foretaget ved efterfølgende at køre en tur til Skjern for at købe grej og så køre direkte efter de målte tal – og jeg kom faktisk lige til alle P-pladserne hvor jeg målte som udgangspunkt.

    Jeg afslutter derfor debatten her for mit vedkommende.

  • Ejler Nielsen

    Hej Jørgen Ø

    Det var dejligt at jeg kunne hjælpe dig lidt.

    Glem nu ikke Vorgod nedre, noget kanon vand.

    Knæk og Bræk
    Ejler

  • Jørn Ø. Nielsen

    Hej ! Ejler

    Mange tak skal du have , dette er noget jeg kan bruge .

    Jeg fisker ligesom dig med flue , men har heller ikke mærket en fisk endnu i år

    Håber vi ve mødes en dag ved åen

    Knæk og Bræk

    Jørn Ø.

  • Ejler Nielsen

    Hej Jørgen Ø

    Velkommen tilbage fra ferie.

    Så først dit skriv her til morgen, så derfor den sene tilbagemelding.

    Jeg har lige aflæst min Garmin Nav. med følgende resultat, nogen er med adresse, andre er med koordinator – da ikke alle stederne har en adresse.

    1. Stykket tættest på Sdr. Felding hedder Skovbjergvej 37 – 7280 Aaskov
    Du kører ind ved gården og venstre om og derefter følges en markvej langs et læbælte, vel ca. 200 meter, her kører du ind på græsmarken til venstre og parkerer.
    2. Det næste stykke har jeg ikke noget på, men du kører vel ca. 600 meter længere frem ad Skovbjergvej, her kommer så på venstre hånd, en lille lav grøn transformator, her kører du ind af en markvej og kører helt i bund og til sidst holder du helt oppe på højen, med udsigt over Skjern å.
    3. Skarrild stykket, første sted er ved foreningens “nye hytte” – her er adressen Hesselvigvej 3 – 6933 Aaskov, nedad en grusvej til Øviggården, og venstre om, så er du tæt på et skønt fiskevand, når du står med garagen på din venstre hånd, går du lige ned igennem ved træerne og når du kommer på marken, går du direkte til højre ned til åen.
    4. Tjæreovnene har koordinator N 55 58 42,8 E008 55 48,3 her er der et skilt helt ud til vejen. Her kan du både gå til venstre, ligeud eller til højre i skoven, alt efter hvor du vil fiske – her er der en lidt lang gåtur, men fantastisk godt vand.
    5. På nordsiden af Skarrild stykket har vi et dejligt stykke ved Skjernvej 69 – 7400 Herning, kun for medlemmer. Du kører ind til nr. 69 og over en græs startbane, pas på fly, lidt fremme er der en storkerede, her drejer du til venstre og til højre med det samme, så følger du bare markvejen ca. 400 meter og parkerer så på vores sliltede P plads direkte ved kanalen og 50 meter fra en dejlig strækning af Skjern å.

    Karup å har jeg desværre ikke på min Garmin, da det er meget nemt at finde, men lige en lille anvisning.
    Du kommer formentlig fra Ilskov, når du kommer til den første rundkørsel i Karup med de store siloer på din venstre hånd, tager du 3. vej i rundkørslen som hedder Åhusevej, ca. 200 meter fremme kommer der en markvej ned til venstre lige efter Rensningsanlægget, her har du stykket med samme navn.
    En lille km. længere ud af Åhusevej kommer vores lille gamle hytte på venstre hånd, den ligger en 40 meter inde på marken, her parkerer du direkte ved p plads ved vejen.
    Ca. 600 meter længere fremme kommer der et ældre rødt sommerhus, lige før den har vi en P. plads med skilt på, hvor du parkerer.
    Så er der stykket ved Åløkke (kun for medlemmer), her er adressen Åhusevej 19 – 7470 Karup. Vejen kommer meget pludselig når du kommer kørende, drej ned til venstre og kør helt i bund af grusvejen, der er parkering ind til højre ved nogen brændestabler.
    Så er der fællesstykket på den anden side af åen, her kører du ind til Campingpladsen og parkerer, adressen er Hessellundvej nr.12 – 7470 Karup
    Det var det.

    På samme måde som dig er jeg også ny medlem fra 2008, og jeg må i dag sige at HSF har ekstrem meget vand. Min konklusion efter 5 måneder er den, at man skal ikke prøve at nå alle 70 km. igennem, men finde nogen få steder hvor man har det godt med at gå, hvor det er til at parkere inden for rimelig afstand.
    I de sidste 30 år har jeg udelukkende fisket med flue og det har ikke været nogen succes for mig i år. Derfor har jeg investeret i spinnegrej i år, og faktisk begyndt at bade orm i stedet, efter min mening er det den bedste måde specielt at finde og affiske standpladserne på, i hverfald har jeg fundet nogen gode dybe høller jeg skal til at dyrke. Ingen tvivl om at fluen er suveræn i Karup å lige nu, hvis man har lyst til at bruge nattetimerne ved åen, hvilket jeg ikke har.
    Glem ikke Vorgod å, her er rigtig dejligt at gå, og der er fisk i åen.
    Håber du kan bruge ovennævnte til noget

    Knæk og Bræk

    Ejler

  • Jørn Ø. Nielsen

    Hej ! , igen Ejler , så fik jeg overstået ferien .

    Jeg er interesseret i Karup Å , Skjern Å v/tjæreovnene , samt de 2 stykker ved Sdr. Felding .

    Knæk & Bræk

    Jørn Ø.

  • Flemming Pedersen (HSF web)

    Hej Ejler

    Jeg var på stedet tirsdag aften – og vores skilt står faktisk hvor det hele tiden har stået – så det har du ikke helt ret i.

    Jeg vil arbejde videre på en forbedring af informationerne og om dine ønsker bliver det der bliver vedtaget må vi så se.

  • Ejler Nielsen

    Hej Flemming.

    Lige nøjagtig hvad jeg mente.

    Omkring Ålykke, så var jeg der for 2 dage siden, vores P skilte er der ikke længere, men skiftet ud med en stak brænde, men det burde kunne reetableres igen, dernæst mangler der en lille anvisning til hvordan man skyder genvej til starten af Ålykke skiltet, den har jeg været i tvivl om, men fandt den her for leden. Endelig vil det være fint at vi havde et markant skilt oppe ved vejen til nr. 19.
    Flemming du har fat i det helt rigtige

    Mvh/Ejler

  • Flemming Pedersen (HSF web)

    Hej Ejler

    Jeg går ud fra, at det er det her afsnit du henviser til:

    ” En god skiltning samt et godt landkort og evt. bedre vejvisning i lokalområdet f.eks. et nærkort af områdets hovedveje, landeveje og mindre veje i kombination til de større og så en beskrivelse af lokalområdet vil være meget optimalt. ”

    Jeg har faktisk lavet en beskrivelse til fiskevandet ved Ålykke som burde kunne være nemt for de fleste:

    ” Kørselsvejledning: Adressen til fiskevandet er Åhusevej nr. 19 i Karup, hvor du efter en tur ad en ca. 500
    meter lang indkørsel finder en mindre gård, hvor du lige til højre finder en fin parkeringsplads med foreningens skilt opsat. GPS koordinaterne er øst: 9° – 07″23″ og nord: 56° – 19″23″. ”

    Det må være en af disse løsninger jeg mener er optimalt at tilføre vore oversigtskort og hjemmeside og jeg vil gerne arbejde videre med dette. Det er nok mest de steder, der er virkelig gemt, der vil være mest behov for.

    Tak for din reply, det er rart at høre at der er folk der er enige i noget der kan blive til gavn for mange af vore medlemmer udenfor lokalområdet – og dem skulle vi gerne blive mange flere af.

  • Ejler Nielsen

    Hej Flemming.

    Dine forslag er alle rigtig gode og jeg tror det er særdelës vigtigt at de også bliver ført ud i livet, så snart det er muligt. Alle de medlemmer som kender alle stederne som deres egen bukselomme, kan og må gerne grine af at der kan være et behov for at skilte/anvise så kraftigt, alt er jo nemt hvis bare man ved det, men det gør nye medlemmer jo ikke.
    Det du skriver i dit afsnit 2 – tror jeg på er løsningen, det er reelt det Skive gør, med gode kort og store grønne Zone skilte, det er til at finde ud af. Ingen tvivl om at HSF vandet generelt er alt for dårligt skiltet i dag.
    Da jeg kom ind i foreningen her i 2008 og flere gange ankede over at det var svært at finde rundt, endte det med at jeg gjorde følgende:
    1. Købte et rigtigt godt landkort
    2. Sammenholdte det med kortmaterialet fra HSF
    3. Fandt stederne på Google Earth og fandt herved koordinaterne og tastede dem ind i min Garmin, og derefter kørte jeg hele vandet igennem og finjusterede GPSèn.
    Du har også ret i at GPS har sine svagheder, ikke alle er opdateret og ikke alle kommunikerer hurtigt nok med satelliterne, så det kan være problematisk.

    Men Flemming, det du skriver i dit afsnit 2 er løsningen

    Knæk og Bræk og god sommer
    Ejler

  • Flemming Pedersen (HSF web)

    Hej Ejler

    Det vil være fint, hvis vi her på redaktionen kunne få lagt nogle kørevejledninger ind på fiskevand siderne. Jeg har også testet GPS’ere, der er dog stor forskel på hvordan de finder vej – derfor har jeg været lidt tilbageholdende med at få disse data lagt på.

    En god skiltning samt et godt landkort og evt. bedre vejvisning i lokalområdet f.eks. et nærkort af områdets hovedveje, landeveje og mindre veje i kombination til de større og så en beskrivelse af lokalområdet vil være meget optimalt.

    GPS er som jeg ser det kun et hjælpemiddel man kan bruge hvis ellers det viser vej korrekt – jeg har selv en der har en nøjagtighed på ca. 50 meter, nærmere kommer den ikke. Derfor skal der være en god information også.

    Man kan f.eks. også bruge kørevejledning via google maps, det kræver kun at man har en fuldgyldig adresse – så får man en kørevejledning på et kort man kan printe ud til formålet.

    Mulighederne er uendelige, man skal bare være lidt kreativ.

    Nå, men det er fisketid.

    mvh
    fp
    hsf-webredaktion

  • Ejler Nielsen

    Hej Jørn

    Det er fint, bare du lige fortæller mig hvilke lokaliteter du er interesseret i, så skal jeg forsøge at hjælpe. Er på vej til Karup å nu, og er først tilbage om godt 24 timer, så det tager lige lidt tid før du får svar.

    Knæk & Bræk

    Ejler

  • Jørn Ø. Nielsen

    Hej ! Ejler

    Jeg er også forholdsvis nyt medlem , sidste gang 1973 , jeg er meget interreseret i vejvisning via navigator eller hvad du nu har .

    mail jornonielsen [Email: jornonielsen #AT# youmail.dk - erstat #AT# med @ ]

    Knæk og Bræk

    Jørn ø.

  • Ejler Nielsen

    Hej Bengt

    En af dine medmedlemmer prøver lige at hjælpe dig.

    Går ud fra at du har årskort, og at du har fået den “lille grønne” med anvisninger af P pladser og kørselsvejledninger til vandene, hvis ikke du har fået den, skal du maile til kasser [Email: kasser #AT# herning-sportsfiskerforening.dk - erstat #AT# med @ ] – han er hurtig og du vil modtage den meget hurtig, medmindre han er på ferie.

    Finder du vej via landkort eller navigator ? Hvis det er navigator kan jeg hurtigt hjælpe dig, så sig til.
    Er det landkort og det ikke drejer sig om Karup å, ja så er der jo mindst 2 muligheder, den ene er Vorgod Å syd, Her finder du bare Troldhede på kortet, start fiskeriet ved Nørre Viumvej 5 og gå nedstrøms, her er chance for en stor oplevelse, har lige været der og mistede 2 laks.
    Alternativt er der Skjern å ved Sdr. Felding her finder du Skovbjergvej 37, kør ind ved gården, og venstre om, så kører du næsten ned til åen. Ellers er der Skarrild, her finder du Hesselvigvej 3, og de store sving ligger for dine fødder. Lidt længere opstrøms ad samme vej, har du “Tjæreovnene” som er skiltet ud til vejen, let at finde – lidt længere opstrøms har du det store Hesselvig stykke, hvor der er fanget meget i 2008.
    Håber at ovenstående kan bruges, knæk og Bræk på heden.

    Mvh Ejler Nielsen

  • bengt jensen

    når man betaler sit kort over netbank er det nemt nok at tage sit kort med
    ned i banken og få en underskrift. men jeg har en lille bøn nu når jeg er
    inde. var det ikke muligt at få en kørselsvejledning til de for skellige fiske
    vande så også de medlemmer der kommer ovre fra (djævleøen) kan finde andet end
    karup å.MVH.bengt.

  • Thomas Gustafsson

    Hej Peder og Flemming,

    Peder vi lever selvfølgelig i 2008, og du har ret i det du ´skriver, men du må også kunne se problematikken i, at folk selv kan skrive på at de har betalt, det vil være meget at forlange af dem om går rundt som fiskekontrollant ved vores fiskevand, at skulle maile til vores kasser for at se om vedkommende har betalt.
    Vi vil tage dette op i bestyrelsen på næste møde, og snakke om nogle løsninger så vi også på denne front kan komme til at “leve i 2008” og derefter vil vi komme med en udmelding på dette i Januar.

    Flemming der skal fremvises stemplet fiskekort som altid, indtil evt. en anden løsning kommer fra bestyrelsen. Så når åerne åbner d. 16-01-08 skal man kunne fremvise et stemplet fiskekort.

    Med Venlig Hilsen

    Thomas Gustafsson.
    Bestyrelsen HSF.

  • Flemming Pedersen (HSF web)

    Hej

    Nu vi er ved det. Som fiskerikontrollant ved HSF skal vi jo se et stemplet fiskekort – gælder dette ikke også hvis medlemmerne overfører via deres homebank?

  • Peder Lodahl

    Kære kasserer.

    Undskyld, men vi lever altså i 2008…….
    Vi går da ikke hverken i bank eller posthus for at betale et girokort mere, men ordner det hjemme ved computeren, så må det være nok.
    Jeg har altid girokortet med på fisketur, og på dette har jeg skrevet hvornår jeg har overført pengene. Jeg har været medlem i 4-5 år, og altid betalt hjemme ved computeren.

    Med venlig hilsen

    Peder Lodahl

Lukket for kommentarer.