Juniortur – Geddefiskeri


Geddetur 13. maj. Sunds sø fra land (reservevand Fuglsang sø)

Gedderne har lige været på leg og opholder sig nu på det lave vand, hvor de er godt sultne. Så vær med til en fiskedag, hvor vi næsten med sikkerhed ser et par af de skarptandede på land. Der vil denne dag være mulighed for at prøve alle former for geddefiskeri. Både med agnfisk, spinnere/woblere og flue. Vi mødes ved klubhuset på Ålykkevej kl. 9 (afhentning i nærheden af Herning kan arrangeres). Vi tager herefter til søen og fisker indtil engang om eftermiddagen, når vi ikke gider mere. Godt grej til gedde er spinnestang 8-11 fod, minimum 0,30 line, og et solidt hjul. Med flue er det fra klasse 7 og op. Derudover er et par waders eller skridtstøvler rare at have med.

Se mere på juniorklubbens side.