Juniortur


Hermed årets juniorprogram. Kender du en ung, som kan have interesse i at komme med på turene så giv endelig programmet videre. Det koster kun 100 kr om året at være med i HSF´s juniorafdeling. Herefter er turene gratis.

Program for 2015

  • 9.-10. maj Kysttur med overnatning Det er absolut højtid på den åbne kyst. Der findes næppe et tidspunkt, hvor chancen for ørreder på den rigtige side af mindstemålet er større end i maj. Dette udnytter vi til at tage en overnatning ude på kysten. Vi laver bål og mad på stranden og udnytter skumringstimerne til et forhåbentlig fantastisk havørredfiskeri. Husk sovepose, liggeunderlag, telt, waders og en god stor madpakke.. Vi mødes ved klubhuset kl. 10 lørdag og er tilbage søndag ved middagstid.
  • 21. juni Tur til Vorgod å Der er lige nu gode chancer for møde med en havørred eller laks i åen. Vi tager til vorgod å, hvor der er plads til alle, både med spin og flue. Støvler er som regel passende fodtøj her. Husk madpakke. Vi mødes kl. 9 ved klubhuset og er hjemme igen sidst på eftermiddagen.
  • 29. -30. august overnatning ved karup å Vi har i år været heldige at en af vores juniorer Peter og hans far vil stille logi og fiskevand ved karup å tæt på Hagebro til rådighed for os. Det har vi taget imod med tak. Det er et kanon stykke fiskevand og August er topmåned for fiskeri efter havørred i åen. Vi vil supplere med mad, men i må gerne selv tage en god madpakke med også. Husk skridtstøvler/waders. Vi mødes kl. 13 ved klubhuset og hjemme igen søndag ved middagstid.
  • 11. oktober Geddetur Efterhånden som det bliver efterår kommer gedderne mere og mere i hugget. Vi tager til en af de lokale søer og lufter geddegrejet. Støvler el skridtstøvler er tilstrækkeligt her. Husk madpakke. Ved mødes kl. 9 ved klubhuset og er hjemme igen sidst på eftermiddagen.

Mvh Jim og Torben