Hvor heldig kan man være?


En smuk morgen ved Forvirringen/Hesselvig.

Da jeg var dreng, glædede jeg mig altid helt vildt til min fødselsdag, og ikke mindst til juleaften. Spændingen om hvad dagen bragte, gjorde det svært at falde i søvn aftenen inden, og jeg vågnede altid helt vildt tidligt. Sådan har jeg det stadigvæk, men nu er det bare dronning Magrethes fødselsdag som holder mig vågen – nemlig 16. april.

Alting var gjort klar om aftenen, åen var inspiceret, line og fluevalg var klar, loopene på linen var blevet vold testet og fluen bundet på – ligeledes hårdt testet med spidstang og arbejdshandske. Det skulle i hvert fald ikke grejet som fejlede, hvis man var heldig og kroge en laks. Kaffen og madpakken var også forberedt, og tøjet lå i den rigtige rækkefølge som det skulle tages på næste morgen.

Klokken 5:30 parkerede jeg på det øverste stykke ved forvirringen, og gik ned over engen. Det var en smuk kold morgen, linen var stiv at arbejde med i den lette frost, og små isklumper samlede sig i øjerne. Mod øst begyndte solen at stå op, og fuglene fløjtede lystigt i morgenens første solstråler. Jeg kunne se 2 mand længere nede af åen, og en enkelt på modsatte side. Selvfølgelig er der folk ved åen på sådan en smuk premiere morgen, og det skulle vise sig at være en fordel.

Svends premierelaks på 9.6 kg og 98 cm.

Jeg fiskede ned over åen, og forbi stykket hvor jeg var heldig sidste år d. 19 april. Sådan et sted fisker man altid lidt ekstra koncentreret, men pladsen var tom – måske? Som lyset kom frem synes jeg min flue blev mere fræk at se på i vandet – valget var faldet på præcis samme flue som jeg fik laks på sidste år – ikke bare samme mønster, men selvsamme flue. Jeg trak linen op og gik om til næste stykke, her stod jeg og kiggede ned over stykket – men hvad var det jeg så ude midt i åen? Var der en hvirvel bag alknuden? Jeg lagde fluen over til modsatte bred, lod den synke lidt så den kunne arbejde på tværs af åen – jeg mærkede et lille pluk i fluen – det var 100% sikkert en fisk! – Jeg blev tør i munden og pulsen steg lynhurtigt. Jeg lod fluen glide et lille stykke baglæns, tog 2 små korte ryk – og så tog laksen fluen i dybet, jeg strammede op og mærkede straks den ubeskrivelige følelse af tunge rusk i dybet.

”Det kan ikke være rigtigt tænkte jeg”, så heldig har jeg ikke lov til at være! Men den var god nok – en rigtig god Laks arbejdede i dybet for at komme fri af krogen. Jeg havde lige set 2 mand gå ned over åen så jeg piftede som en gal, og heldigvis kom den ene over til mig.

”Skal du have hjælp spurgte han høfligt?” ”Ja tak”, svarede jeg, ”hvis du vil?” Selvfølgelig svarede han, og fik mit net. Han præsenterede sig som Henrik, ”Svend” svarede jeg – og så var høflighedsfraserne på plads, og vi kunne koncentrere os om fisken som stod tungt på bunden. Al den virak trak flere folk til, og vi var lige ved at overskride forsamlingsforbuddet.

Laksen opførte sig forholdsvist pænt, og blev inden for et overskueligt område. Henrik kunne godt se hvor det bar hen, så han var kommet op fra åen igen, og stod på bredden og kiggede med. Den var slet ikke klar endnu. Der kom mange gode råd og kække bemærkningen fra gutterne, faktisk ret hyggeligt med selskab under fighten.

Efter et kvarters tid begyndte laksen at vise svaghedstegn, og Henrik var straks klar med nettet, men den skulle lige ind 3-4 gange før den gled ind over netrammen. Henrik rakte nettet op til mig, og Laksen blev båret langt op på skrænten. Hvilken skønhed som lå der og skinnede i morgensolen, en sølvblank og helt perfekt hanfisk på 98cm og 9,6kg med fedtfinne. Jeg var helt vildt glad og taknemmelig for oplevelsen.

Tusinde tak for hjælpen til Henrik Olsen for sikker netning, og til alle jer andre som fejrede fisken med mig denne smukke premiere morgen.