Her er lidt omkring 2 nye film som kommer på marked i starten af november.
De første to film kom sidste år og var et kæmpe hit. Prisen pr film er kr.169,00 køb begge film for kr. 300,00 bestil filmene nu for at være sikker på et par super flotte og lærerige film. bestilles ved SEATROUT.
Havørredens Hemmeligheder 3 spin/forår
Vi følger den dygtige, og meget erfarne Thomas Hansen på en række fisketure i forårsperioden. Han fortæller om grej, strategi og fisketeknik, imens han fanger masser af havørreder.
Med undervandskameraer ser vi blinkenes gang i vandet, og Thomas giver en række tips til, hvordan man bedst fisker blink og woblere i den aktuelle situation. Vi går under overfladen, og ser havørredens revirer, deres fødeemner, og vi ser havørreder svømme uforstyrret foran undervandskameraet. Selvom fisketeknikker og fiskepladser er specielle for forårsfiskeriet, så giver filmen masser af tips som kan bruges året rundt ved kysten. Det er en instruktiv film, men det er også en meget flot film der fanger stemninger og action-mættede fiske-situationer.
Havørredens Hemmeligheder 4 flue/forår
Den erfarne fluefisker Claus Eriksen fortæller om strategi, fiskepladser, fluevalg og fisketeknik, mens han fisker på mange forskellige pladser i foråret. Vi kommer ned i de mindste detaljer og kameraet er hele tiden tæt på. Med luftfotos viser vi de forskellige typer kyst der fiskes fra. Undervandsoptagelserne er enestående. Vi ser havørreder svømme i stimer på fiskepladserne. Vi ser ørreder der jager byttedyr, og vi ser detaljerede optagelser af fluernes gang under vandet. I filmens ekstramateriale ser vi hvorledes filmens fluer bindes. Det er en underholdende og lærerig film med fisketips, stemningsmættede optagelser og masser af fine fangster. Filmen er specielt rettet mod fiskeriet om foråret, men der er mange tips som kan bruges året rundt.