Fredag den 13. – det var fuld måne og vi var 13 til vinsmagning


En beretning fra Karup Å taget fra den gamle hjemmeside. God fornøjelse.


Af Niels Danielsen

På trods af datoen gik turen til Karup Å efter havørred

niels.2
Niels Danielsen med sit livs fisk – en flot havørred på 5,6 kg. (foto: Jim Thaysen)

Fredag den 13/10/2000

Ja, datoen fortæller jo, at man burde blive hjemme under dynen, og bare lave ingenting. Men er man lystfisker med stort »L«, så er der ingen kære mor Det der med skrøner og historier, den går bare ikke, når man ved, at havørreden vimser rundt oppe i Karup Å. Min fiskekammerat Jim Thaysen og jeg havde meldt os til vinsmagning ved vores lodsejer Verner Andersen. Dette skulle foregå om aftenen, og det handlede om prøvesmagning af rumænsk rødvin. Verner har det stykke å, som hedder Ålykke, og som er godt besøgt af Herning Sportsfiskerforenings medlemmer.

Vi skulle først være omme ved Verner kl. 19.00, så der var lagt op til et par timers fiskeri inden da. Da Jim og jeg havde fået fri fra arbejde fredag middag, pakkede vi vores grej og kørte mod Karup by. Vi tog vores cykler med, fordi vi ville cykle til vinsmagning, for derefter at overnatte i soveposen henne i fiskehytten.

Da vi ankom til fiskehytten, var der i forvejen et par biler. Det tog dog ikke modet fra os, da det stykke å, som hører til hytten, er rimeligt stort. Vi tog den obligatoriske kop kaffe, inden det gik løs. Jeg ville prøve med en to-delt orange farvet wobler.

Vi fik sagt knæk og bræk til hinanden, og aftalte, at hvis en af os fangede en fisk, så skulle man pifte efter den anden. Jim gik om mod det røde sommerhus, og jeg gik nedenfor hytten.

Der lød et lille plask, da wobleren ramte vandet ovre ved den anden bred, og da jeg begyndte at spole ind, hang den fast i grøden. Det bliver en meget lang eftermiddag, tænkte jeg, hvis den wobler skal fange grøde ind hver gang.

Et voldsomt hug

Andet, tredje og fjerde kast blev nøjagtigt det samme. Da jeg kastede for femte gang, var det ikke med opløftet pande, men så skal jeg lige mene, at jeg kom ud af mine grødetraumer. Shimanohjulet skreg om nåde, da et voldsomt hug udløste et mindre jordskælv. Jeg var på det tidspunkt kommet ud i lidt smattet føre, og jeg stod i mudder til knæene. Havørreden gik dybt, og den tog stille og roligt line af spolen. Allerede der vidste jeg, at det var den største fisk, jeg endnu havde haft på ved Karup Å. Havørreden sprang ikke, men den væltede rundt i overfladen, og det gjorde det svært at se, om den var godt kroget. Jeg tog chancen, og gik langsomt baglæns tilbage på den faste grund. Her hev jeg gaffen frem og gjorde den klar. Nu havde jeg aldrig prøvet at gaffe en fisk før, så jeg måtte prøve at huske på alle de gode råd, som man havde fået af kammeraterne. Men når man står midt i sådan en fight, med den største fisk til dags dato, så glemte jeg alt, hvad de havde sagt. Nu var der virkelig pres på stangen og fisken var inde ved bredden. Gaffen blev lagt under fisken, og jeg hev til. Jeg fik et godt tag i den, og pludselig var det hele ovre. Den store havørred lå nu i græsset, og jeg fik den aflivet. Det var min første og nok også den sidste fisk i Karup Å for denne sæson.

Kigger man i fangstbogen oppe i hytten, ja så ser man, at mange andre også har haft nogle dejlige oplevelser ved åen i det forløbne år. Jeg vil slutte af med at sige tak for denne sæson, og jeg håber, at vi ses ved åen til næste år.

Knæk og bræk