Fluefiskeri i hele verden


HI-LF indbyder til foredrag med René Gerken torsdag d. 5. april kl 19 i klubhuset, Ålykkevej 15. Der er traditionen tro amerikansk lotteri med flotte gevinster. Derudover kan der købes kaffe, øl, vand mm. Entre 50 kr/person.

Kom til foredrag med René der vil holde et foredrag om fiskeri i “hele verden”. Han vil med film og billeder fortæller levende om sine egne rejser, rejser som rejseleder og som professionel guide. I vil blive taget med til det tropiske fiskeri i Mexico, havørredfiskeriet i Argentina, Cape Cod I USA, laksefiskeri i Alaska, steelheadfiskeri i Canada og videre til ørred/stalling og laksefiskeri i Europa. Disse destinationer er bare nogle af de steder han vil fortælle om, samt i får et indblik i en professionel guides hverdag.
René lever i dag af at arbejde med salg af fiskerejser, fiskegrej, foredragsholder, guidning og som underviser inden for fluekast.

Info om René
René har brugt de sidste mange år som fluefisker efter laks, havørred og andre eksotiske arter. I løbet af de mange år har han erhvervet mig en uvurderlig viden om fiskeri mange forskellige steder i verden. Fluefiskeri er en stor og vigtig del af hans liv, og han betragter sig selv som privilegeret, at kunne være i stand til at kombinere hans passion med hans professionelle karriere.

René er uddannet Jordbrugsteknolog  i natur og miljø, og har efterfølgende uddannet sig som professionel guide på det svenske Sportsfiskeakademi i Forshaga, Sverige. Han er en af de få i Danmark som er certificeret Master kasteinstruktør i enhånds fluekast (MCI), samt tohånds kasteinstruktør (THCI) i International Federation of Flyfisher. Desuden er han instruktør for firmaet Loop Tackle I Sverige.

René afholder mange kastekurser og demonstrationer for private, i lystfiskerklubber, på messer, i butikker i Danmark og i udlandet. Det er for ham en fornøjelse at komme ud til så mange mennesker med samme passion.

Han har guidet ved elve i Island, Argentina, Sverige, Irland og Norge. Inden for de sidste par år, er han begyndt at arbejde for Atlantik & Diana Fiskerejser på deltid og det er nu blevet hans fuldtidsarbejde sammen med hans egen firma.