Edvard med årets sidste havørred.
Når fiske sæsonen ikke er gået helt som forventet, er man jo pisket til at prøve lige til det sidste og den der ikke forsøger intet fanger, det viste at være den rigtige beslutning for Edvard at prøve sig 31. oktober ved Karup å.
Lyset var dårligt kommet frem før Edvard Kristensen fra Herning var klar ved Rensningsanlægget, nu var det absolut sidste chance for at fange en havørred inden sæsonen sluttede ved midnatstid. Der blev svunget vildt med fluekæppen men der var ikke rigtig noget der lod sig friste af hans store flotte rørflue. Nogle timer efter var det tid at skifte til nye græsgange så turen blev nu flyttet til stykket ved Herning Sportsfiskerforenings hytte.
Ja! egentlig her starter historien for Edvard, jeg sad sammen med et par af klubbens oldboys Christian H. Nielsen og Christian Jacobsen i hytten, for lige at få varmen, da årets sæsonafslutning var en yderst råkold og yderst regnfuld forestilling.
Vi var lige kommet igennem det dårlige vejr, ja! og så om den enormt dårlige sæson Karup å havde budt på i 2006 der var slet ikke blevet fanget bare halvt så meget som forventet, det kunne jo skyldes alger i Skive Fjord eller vejret så muligheder var der nok af for at finde den skyldige.
Pludselig siger en af de ældre herre, hov der kommer jo den gode Edvard han skal nok ud og se om han kan fravriste et stykke sølvtøj fra åen. Han kom ind og vi fik os endnu en sludder, Edvard virker mod sædvane sådan lidt urolig nærmest som havde han kviksølv i enden, havde dårlig tid til at snakke var mere tændt på at komme ned til åen igen det selvom det mildest ta lt pis regnede. Tilbudet om en lille dram holdt ham kun lige tilbage til den var skyllet ned, så var det ellers af sted for nu måtte der ske noget. Jeg havde kaldt de herre til en lille fotosession, men det havde Edvard ikke tid til, han hastede målbevidst ned til åen hvor han gik opstrøms.
Det var egentlig det sidste jeg hørte til de herrer, indtil kl. 19 hvor det ringede på min dør og den gode Edvard stod storgrinende og spurgte om jeg ikke kunne bruge et billede til ugens fiskeside!
Jeg så plasket
Men tilbage til hytten, sandheden for hans lidt anderledes væremåde der, var med hans egne ord følgende: Da jeg kom hen til hytten var den min umiddelbare hensigt lige at se i bogen med fangsrapporter om der var fanget noget særligt på denne sæsonens sidste dag, da jeg jo som sagt intet havde set eller mærket.
Da jeg gik op til foreningens hytte kikkede jeg opstrøms, og oppe i det fjerneste sving så jeg et kæmpe plask, jeg så ikke fisken men bare sprøjtet fra den ved landingen i vandet. Da jeg kom ind i hytten var der jo en hyggelig snak i gang, jeg var nok lidt urolig og fraværende for endelig havde jeg set fisk, godt nok siger man at en springende fisk ikke bider på krogen, men trods alt styrker det jo lidt moralen at se liv, det giver lidt mere blod på tanden igen efter en formiddag uden intet. Snakken gik jo om fiskeriet og de manglende resultater, og Christian H bød på en lille en til halsen for det var jo så koldt. Efter hurtigt at have inhaleret den, sagde jeg, at nu måtte det altså give fisk! De to gæve oldboys var villige til at stille op til fotografering for bladets udsendte, medens jeg hurtigt fik hentet min fiskestang og gik i silende regnvejr tværs over marken ned til det sted hvor jeg havde set fisken springe. Jeg startede 50 meter længere oppe og arbejdede mig stille og roligt ned til det sted hvor jeg så den lette. Selvfølgelig var jeg lidt i tvivl om det var den rigtige flue jeg benyttede, men det bliver man vel aldrig helt klar over før der er bid. Da jeg kom ned til svinget gav det pludselig et kraftigt hug på fluen, og jeg var ikke et sekund i tvivl om at nu var der fast fisk. Men samtidig ser jeg udaf øjenkrogen at der kommer drivende et stort stykke træ drivende, det generer heldig vis ikke min fight så jeg råber til den ene af oldboys fiskerne Jakobsen der var komme hen til mit sving at det var muligt jeg kom til at bruge lidt hjælp, for jeg havde altså fast fisk på krogen, og det var meget længe siden jeg havde haft en god fisk på land. Han kommer hen og gør klar til den store landing, men det er fisken nu ikke moden til da den tage et par kraftige udøb og rusker fra side til side og kommer pludselig kommer fluen op i overfladen, hvad sker der egentlig. Nu er det jo en rørflue jeg fiskede med så den var blevet presset til overfladen, men fisken var stadig solidt forankret i min trekrog.
Var det den lille dram fra Christian H Nielsens lommelærke der senere fik havørreden til at synge på tv/ Edvards rørflue.
Der gik heller ikke lang tid før fisken lå sikkert på land, en ret så blank fisk efter årstiden, og hvad havde fighten taget vel en 10 ? 15 minutter men hvem tæller minutter! Nu var det op til hytten og få den vejet på vores gode gamle køkkenvægt, og den viste som man nu siger 2,85 og så en slant, så vi siger vel bare 2,8 kilo og en længde på 62 cm. Så det ser umiddelbart ud til at mit navn og min fisk kommer til at fylde sidste linie i årets rapportbog.
Det var en stolt Edvard Kristensen der mødte op på fiskeredaktørens hjemadresse, til interview og fotografering.
Og som jeg startede med at skrive var det en noget stolt fisker der mødte frem på min hjemadresse for at vise måske sæsonens sidste og flotteste havørred! Tager man lige et hurtigt kik på Karup Å Sammenslutningens hjemmeside er der på den sidste dag fanget 6 havørreder med den største på 3,15 fanget af hjemmesidens redaktør og webmaster Per Knudsen ja! han var endda så beskeden også at fange endnu en på 0,900 kg. der lempeligt blev genudsat.
Der blev ikke brug for det store antal sider i årets bog, kun 1½ side blev fyldt med fangede fisk på Hernings stykker, men der er nu nok flere der ikke lader sig registrere