Som Junior i HI-LF, har man mulighed for at tage med på nogle fælles ture ud til fiskevandet. Turene er med til at gi et godt og socialt sammenhold blandt de unge. De finder ofte selv sammen og arrangerer flere ture, og bygger på den måde et godt kammeratskab op. Vi skal huske på det er de knægte vi skal bygge fremtiden på. Det er dem der skal komme med ideerne og friske kræfter. Det er dem som skal holde foreningsfanen højt. I HI-LF har vi en lille flok juniorer som er aktive. Mellem 5-10 knægte møder som regel op. Turene er gratis, hvis du er medlem junior afd.
Disse ture koster selvfølgelig, brændstof, en gang imellem leje af sommerhus ved fiskevandet, evt. forplejning ved længere ture. Men junior afd. Er så heldig at have en sponsor, nemlig Handelsbanken. Handelsbanken gør det muligt at tage på lidt længere og derfor også dyrere ture. Noget knægtene sætter stor pris på. I år har vi været på følgende ture:
Lørdag. 30.juni- Søndag 1.juni. Karup å turen med overnatning. Vi fiskede på det fine stykke opstrøms Sejbæk. Tom Sørensen stillede atter engang velvillig shelters til rådighed. Der blev gået til den, men varmen og den lave vandstand gjorde det svært. Det blev til lidt små ørreder og en tabt havørred lidt over målet.
Søndag19. august. Skjern å turen. I samarbejde med Jesper Ottosen (1926 foreningen) fiskede vi ude ved Koldbøl og de gamle laksetrapper. Vi så flere laks springe, men bide ville de ikke. Men kort før vi skulle hjemad, fik Jacob bid. Det viste sig dog at være en aborre.
Lørdag 9-10. sep. Overnatnings tur på kysten. Fredag aften begyndte det at regne sindssyg. Lørdag morgen regnede det stadig. Så det tegnede ikke godt for overnatning i telt på kysten. Så da vi nåede til Egebjerg Gaard efterskole, gik vi ind for at spørge om vi måtte overnatte i deres nye træhytte på stranden. Vi fik naturligvis lov, da vi lovede at sende et par knægte på efterskole her. Jagt og fiskeri linje er bare nogle af de spændende ting de har. Da vi kom i fiske tøjet, regnede det ikke mere denne weekend! Desværre var der kun 3. juniorer med på denne tur. Men de fangede alle ørred og markrel. Ørrederne var dog for små. Super fed tur hvor vi sad uden for hytten på bænken og nød en fantastisk stjernehimmel. Knægtene vidste faktisk noget om stjernebillederne.
Søndag.4.nov. Geddetur til Fuglsang sø. Flot solskinsvejr og blå himmel, men noget råkoldt fra morgenen. Jacob var ankommet til søen kl. 05.00. fiskede med død skalle. Fik et par mindre gedder, som blev genudsat. Så kom resten af holdet ved 9.tiden og fiskede lige til middag uden held. Herefter blev der serveret rygende varm porre/kartoffel suppe. Knægtene fiskede igen et par timer, nu var det blevet ret så koldt og solen var væk. Men en dejlig dag med højt humør og en masse fiske snak. Og nye fisketure blev planlagt. Stor tak til Handelsbanken som støtter op om vores junior afd.