Endnu en dag på kontoret blev det ikke! Ved nærmere eftertanke er det jo aldrig bare en tur til åen, men nogle gange sker der dog ting og sager der gør fisketure ekstra minderige. Og det blev så sandelig tilfældet om premieren 2016! Under køreturen til åen havde jeg ikke bestemt mig for. hvor jeg ville søge heldet, men lod det være op til antallet af medfiskere at afgøre. Langs grusvejen ved Hesselvig var der overraskende få tegn på lystfiskere og da jeg nærmede mig Tjæreovnene tænkte jeg, at hvis der var færre end 10 biler ville jeg hoppe herned. Da jeg kom ind på P-pladsen var jeg alene! Og solen var stået op og det var fiskevejr og Skjern Å premiere!
De næste 3 timer gik jeg mutters alene ved åen indtil Gusse meldte sin ankomst. Vi satte os i et sving og hyggesnakkede, da vi ikke havde set hinanden i et stykke tid. Pludselig viste en laks sig under 10 meter fra os. Sten, Saks og Papir som jeg vandt, gjorde at jeg fik første tur hen over fisken, dog uden reaktion og den næste halve time fiskede vi adskillige gange pladsen, uden at laksen følte trang til at lege med. Efterhånden dumpede Flakker, Abildgaard og Kenny forbi og sad med os i græsset. Kenny troede ikke på at vi havde set laks. Det kan jeg godt forstå, for vi er gode til at hyle hinanden ud af den, men da laksen så valgte at bevise påstanden med endnu et plask lidt længere opstrøms, var tvivlen væk og laksefeberen indtog den stakkels mand med fuld styrke.
Gusse og jeg mente dog ikke at pausen var helt slut endnu, så Kenny, der mente at fisken måske var på vej op ad åen, gik opstrøms for at stoppe dens færd.
Der blev installeret en meget lille Red Francis på forfanget og tre kast senere tog fisken stille og roligt, præcist hvor vi havde præsenteret den for et dusin andre smukke og effektive fluer indtil da.
Den næste halve time var ikke helt almindelig! Fisken gik først roligt, men pludselig røg den afsted. Først nedstrøms og derefter i rasende fart opstrøms, hvor forfang, skydehoved, 35 m skydeline og ca. 50 meter bagline fløjtede ud gennem ringene i en opvisning af fart og styrke. Desværre havde fisken i processen viklet linen omkring en forhindring på bunden, så jeg kunne ikke følge med, da linen gik lodret ned i åen under stangen. Vel vidende at åen her ikke er 100 m dyb, konkluderede vi, at den enten var 100 m opstrøms, eller 100 m nedstrøms hvor vi stod, men fisken viste sig ikke, så vi anede sandt at sige ikke hvor den befandt sig.
Til alt held indfandt der sig lystfiskere på modsatte bred, der ville være med til festen og det bidrog væsentligt til den i forvejen opløftede stemning. Og snilden og snarrådigheden i den efterhånden anseelige flok førte til, at der blev fremsat forslag om, at man fra modsatte side skulle forsøge at fange linen og trække den fri. Som sagt så gjort. Efter nogle flotte kast lykkedes planen og vi kunne konstatere, at linen vendte opstrøms, så i samlet procession travede vi alle op imod den forhåbentligt ventende laks. Da vi nåede frem sad linen også fast hér, så manøvren blev med held gentaget, men nu kunne jeg ikke længere mærke fisken. Jeg rullede den slappe line ind, strammede op og Halleluja! Laksen havde høfligst ladet os vikle snøren løs, før den genoptog kampen. Det var så her at det legendariske navn ”Fætter Højben” blev nævnt første gang. Det gentog sig flere gange under resten af seancen, der sluttede med en smuk håndlanding af Gusse, der efterhånden har opnået sort bælte i denne disciplin.
Belønningen for de fælles anstrengelser, der lå og lyste sølvblankt i græsset var min første premierelaks; den fineste friske han forårslaks på 102 cm og 9,7 kg og med en enkelt lille lus, der sad hvor den klippede fedtfinne skulle have været.
Med stadig sitrende finner blev laksen båret op til Tjæreovnene hvor folk stimlede sammen til frokosten der bestod af grillede Zpeypølser. Og her fik den lov at hvile ved siden af Kurts endnu større laks fra tidligere på morgenen. En herlig oplevelse og en forrygende start på den nye sæson.
Missionen kunne umuligt have lykkedes uden initiativrige medspillere på begge sider af åen, og for det vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for hjælpen til at gøre dagen til endnu en minderig oplevelse med den fantastiske danske laks.
Knæk og bræk derude
Bo Fomsgaard
