En LYSTfisker blir’ KYSTfisker 1

Dagene snegler sig afsted og ventetiden er lang. Det bliver den 1. marts, og nu kan man endelig se frem til, at sæsonen så småt går i gang. Jeg ved jo godt, at fiskeriet i åen ikke er på toppen endnu, og Skjern og Vorgod må jeg jo endnu ikke fiske. Derfor kribler forventningens glæde bare endnu mere, når der kommer dage med sol og forårsluft.

Nu kan man jo altid besøge en af de lokale put-søer, men da jeg meldte mig ind i foreningen for en 4 år siden, var det med sloganet: Hellere 10 nul-ture og så komme hjem med en fisk der smager!! Og jeg skal love for der har været nul-ture. Jeg har travet brinkerne tynde ved rensningsanlægget og hytten i Karup, og jeg har set fisk, rejst fisk, mærket fisk og mistet fisk – men nej – jeg har endnu ikke landet min første Karup Å havørred.

Fiskefeberen lever dog stadig, og det var derfor med stor glæde, jeg takkede ja til en invitation fra Kenneth (SeaTrout) og bageren, om at tage med til Fyn for at fiske fra kysten. Lad det være sagt med det samme; Jeg er ikke en af dem, der stædigt holder kortene ind til kroppen hvad angår hvor man har fisket, hvad man har set/fanget og hvad man har fisket med. Nu er jeg bare ikke lige en ørn hvad angår geografi, men jeg kan med sikkerhed sige, at vi kørte til højre ret hurtigt efter at have ramt Fyn, og der gik ikke lang tid, før vi var ved vandet.

Lektion nummer 1: Det er hårdt at være kystfisker!! Fynboerne har ikke lavet særlig mange p-pladser til hungrende fiskere, så vi skulle gå langt – temmelig langt og så i et par lånte neopren-waders. Efter et par hundrede meter siger bageren dog “I skal lige fiske det næste stykke af – det KAN være godt her”. Okay, det gamle trix med at hægte de andre af, mens man selv skynder sig hen til guld-pladsen….. Underet sker dog og efter 6-7 minutters fiskeri, hugger det i blinket. Modhug….den sidder! Kenneth kommer farende, så hurtigt man nu kan i waders og med vand over knæhøjde.”Er bremsen ikke for løs…Pas nu på….Er du sikker på bremsen ikke er for løs”? Efter kort tid netter han en fin lille, skinnende blank havørred. Jeg er klar til at sætte den ud igen, men den skal måles, mener Kenneth. Den holder målet, og det skulle den ikke have gjort! Vi fisker pladsen af og traver et par kilometer ud af kysten. Fyn er fin, er den. Hvor er der smukt. Vi ser massevis af ænder. En hejre og et rådyr, der dog viste sig at være en svane – pinligt! På spidsen får jeg mulighed for at fiske i strømrende – det er hammer spændende, og man TROR bare på, at det kan ske når som helst.

Lektion nummer 2: En kystfisker skal kende sin besøgstid. Jeg står og hamrer blink afsted ud over bølgen blå – ingenting. Okay, ind og skifte til bombadaen og fluer og så ud igen, hvor jeg igen stædigt hamrer det ene pragt-kast af efter det andet. Jeg kigger ind mod land og ser de 2 hardcore lyst/kyst-fiskere ligge på ryggen på stranden i noget der minder om meditativ tilstand. Okay, så lærte jeg det. Man skal huske at slappe af og nyde naturen, drikke lidt mokka og spise lidt – ellers kører man træt. Vi fanger ikke noget på spidsen, men fisker lidt her og der på vej tilbage til bilen. Da vi når til det sted, hvor jeg fangede min første kystørred, skal vi da lige prøve lykken igen. Første kast, og det plukker lidt i stangen, og ganske få meter fra stangspidsen er der hug. Satans også – den slap. Ophængeren (flammen) er trukket helt ned til blinket, så den skal hurtigt på plads, og så ud med snøren igen i et lidt kortere kast i samme retning. Bang! Fast fisk og 2 fiskekammerater der råber:”Du kommer fandme ikke med mere” og “Er der ikke noget om, at ham der fanger mest, betaler benzinen”?! Fisken er lige under målet og sættes ud igen. Sikke en debut!!

På vejen hjem imponerer bageren med et utroligt kendskab til spisekort og kvaliteten af maden på stort set samtlige pølsevogne og cafeteriaer vi kører forbi. Drengene vil forbi Vejle, så de kan vise nybegynderen, hvordan man fanger fisk. Ak og ve! Vandet ligner den Cocio, jeg kort tid forinden havde fortærret i den udvalgte pølsevogn, og vi må slukørede opgive. Nu er det jo Påske med et par medfølgende fridage, så jeg bider mærke i lokaliteterne og kører alene afsted skærtorsdag. Det er godtnok koldt, og det regner lidt, men jeg har lånt Kenneths waders igen og er ved godt mod. Efter blot 5 minutters fiskeri banker den første blankfisk på blinket. 43 cm og lynende blank. Jeg ser pludselig flere fisk i overfladen, og der fiskes aktivt med spinstop og jeg skal komme efter dig. Intet. Okay – der skal rigges om, og selvom vind og regn tager til, vover jeg pelsen med bombada og en børsteormsimitation. Samme senarie – 5 minutter og en undermåler får sin frihed. 10 minutter mere og det rusker denne gang mere bestemt i stangen. Fisken står stille og tager så lidt udløb. Jo, den er større den her. 5-6 minutter og en herlig fight senere, løfter jeg en flot blank havørred på omkring de 60 cm. Den er noget aflang i det, og jeg bedømmer den til at være en nedgænger, så den får tak for fighten og sættes forsigtigt tilbage i sit rette element. Jeg fanger ikke mere, og det er blevet temmelig koldt og vådt, men jeg står med et fjoget smil og tænker: Nu er jeg da vist blevet kystfisker! Der kommer en fisker gående, og jeg råber, at der er fisk på pladsen. Efter et kast må han give mig ret. En flot havørred omkring de 50 nettes og han har hug kort tid efter. Han skulle bare lige have de sidste 10 kast før han tog hjem!!

Jeg ved godt, at man skal forvente mange nul-ture ved kysten også, men det er en fornøjelse at vade i vandet og nyde naturen ved kysterne, mens man venter på der for alvor kommer gang i åerne. Jeg er i hvertfald klar på en snarlig tur igen!!

Knæk og bræk

Peter Bjerg