En forårstur til Skjern Å 3

Efter en mild og dog lang vinter blev det igen tid til at komme ud til åen. På grund af travlhed havde jeg endnu min første tur til gode. Så efter arbejde den 8 / 4 – 2008 skulle det være.
Grejet og kaffen i bilen, et ekstra tjek, og så af sted. Det er altid dejligt at komme ud. Specielt på de første ture er der mange minder fra de foregående sæsoner der lige passerer revy.

Jeg valgte stedet for turen og ankom omkring ved tretiden. Jeg kunne se, at der ikke var andre. Fik grejet rigget og kaffen placeret i den store lomme bagpå vesten og så til åen. Det var laksevejr: høje drivende skyer, let vind. Vandets farve var som det skulle være.
Jeg gik et stykke op langs åen og minderne fra tidligere år på samme stykke dukkede frem, herligt. Nå, men der skulle fiskes, så jeg startede på et stykke, hvor jeg tidligere har fanget både laks og havørreder, men der skete intet på de første standpladser. Jeg gik langsomt videre og slappede af. Efter ca. 15 – 20 minutters fiskeri blev spinnerens gang tværs over åen stoppet, et langsomt og jævnt træk mod modsatte side og derefter mod bunden. Dette fik mig ud af min lettere dvale- tilstand. Da jeg mærkede godt med vægt, fik jeg sat krogen ved at løfte stangen. Tak skæbne hvor der blev liv i midten af åen, og ud af vandet spang et ”monster” af en fisk. Jeg fik hurtigt stillet bremsen og tjekket brinken til begge sider for evt. træer og buske der kunne komme i vejen. Jeg ville helst ikke se fisken over vandet igen, så jeg prøvede at lægge et fast, men ikke for hårdt pres på den, og den prøvede heldigvis ikke igen på at øve som flyvefisk. Den tog nogle korte seje udløb, men jeg havde ikke de store vanskeligheder med at følge med. Efter ca. 10 minutter havde jeg den inde i nærheden af egen bred, det var tid til at få gaffen af og gøre mig klar til landing. Det var fisken ikke helt enig med mig i, den svømmede igen mod midten og modsatte bred og tog igen de små korte udløb nedstrøms, ogjeg måtte pænt følge med. Tredje gang den stoppede op, lagde jeg gaffen i græsset, men uheldigvis for tæt på å kanten. Jeg stod og så, at gaffen lige så stille gled ned i åen. Nu var jeg for alvor på den for jeg vidste, at jeg var alene. Hvem kan man ringe til midt på en arbejdsdag og hvordan får jeg lige telefonen op af lommen ved knæet ?
Fat i telefonen og selvfølgelig skulle jeg ringe til min gode gamle hjælper Finn Jensen ( fra Snejbjerg Overby ). Han har jo tidligere trådt til, når en vis ting brændte. Han var i Give og selvfølgelig ville han hjælpe og naturligvis havde han en gaf i bilen. Herligt! Så skulle jeg bare få tiden til at gå uden at ”ødelægge” min skulder og overarm.
Mens jeg ventede på Jensens ankomst, så jeg en lys bøllehat i horisonten….. Herligt.. endnu en fisker, så der var hjælpen måske. Jeg begyndte at råbe om hjælp. Det blev hørt og frem fra tuerne dukkede Carsten op. Han havde også en gaf, men den var ikke stor, så han blev sat til at ”fiske” min gaf op af åen, 30 meter længere opstrøms, hvilket lykkedes. Imellem tiden var der kommet en landmand og en medarbejder fra dambruget. Nu skulle fisken på land, for der var efterhånden gået omkring 30 minutter. Den var stadig genstridig, så jeg forøgede presset. Hr. Jensen kom farende over stok og græs tuer og meddelte, at jeg skulle betale et par hastighedsbøder, for han havde vist ikke overholdt visse færdselsregler. Nå, op skulle fisken. De fandt ud af, hvem der skulle gaffe den, det blev Jensen. Ind til egen side var næste punkt. på programmet. Det forøgede pres havde fået fisken mere træt, den lagde sig på siden et par gange. Finn kom i position og tredje gang lykkedes det at få gaffen i fisken og op kom en flot blank laks. Den var 103 cm. Og vejede 10,5 kg. Jeg havde passeret de magiske 10 kg. DEJLIGT ! Det giver en vis ro for resten af sæsonen. Endnu en herlig oplevelse ved denne skønne å. Tak for hjælpen til Carsten og Finn.

Knæk og bræk Lars Kjøngerskov