Artikel bragt i meppsen 1/2001. God fornøjelse
Af Per Hansen
I mange år havde jeg drømt om at fange laks. I sommeren 1996 gik drømmen i opfyldelse. Jeg var i Alaska, og efter 14 dage i vildmarken kom vi alle hjem med laks og med nogle rigtig gode minder. Men det var, som om noget manglede.
Jeg har altid været meget glad og betaget af vore hjemlig fiskevande, og selv om jeg nu havde fanget mange og store laks i udlandet, opdagede jeg, at min helt store drøm ville være at fange en laks i Danmark. Det skulle komme an på en prøve i Skjern Å.
I vinteren 1997 lovede jeg mig selv, at jeg ville fange en laks i Skjern Å, hvis jeg kunne. Men efter flere ture i sommeren 98 uden held, faldt jeg igennem og endte alligevel ved Karup Å og alle de andre steder, som jeg plejede at besøge.
Forrygende havørredfiskeri
I sommeren 99 oplevede mange et usædvanlig godt fiskeri efter havørreder i Skjern Å. Det trak også mig til åen, og på en tur, hvor min gode fiskekammerat Jacob var med, smilede fiskeguderne til os. Jacob fangede en vaskeægte Skjern Å-laks på 3 kilo, og med et var jeg igen smittet med laksefeber.
Det var Jacobs første tur i Skjern Å-systemet i mange år, og nu havde han allerede fanget laks. Det var næsten for meget for mig, som i flere år ikke havde set skyggen laks, skønt jeg virkeligt havde prøvet.
Laksefeberen havde virkelig fået et fast greb i mig. I hvert eneste kast efter denne tur ventede jeg bare på hugget, og 3 uger efter kom det.
23. august 1999
En søndag aften, som var meget stille og meget varm, lagde jeg endnu en gang fluen ovre ved den anden bred – som så ofte før. Men denne gang var anderledes, for efter fluen steg nemlig en stor bule, og noget tungt tog fluen.
Efter ganske kort tid var jeg ikke det mindste i tvivl om, at det var en laks. Min første danske laks var kroget og en helt fantastisk fight efterfulgte.
Udløbene var markant anderledes end en havørreds, og efter ca. en halv time lå fisken i græsset. Og det var en laks, blank og frisk fra havet med havlus. Fisken blev målt til 83 cm 6.0 kg. Laksen blev fanget på en str. 6 sort lakseflue, 0.30 forfangspids og en flydende flueline med intermediate-synkende spids. Fisket på en 12? fluestang kl. 8.
Årets anden laks
Efter denne debut kunne jeg gå på vandet og tænkte pludselig mere på laks end havørreder og andre fisk. Så en tirsdag tog jeg tidligere fri fra arbejde og kørte igen til Skjern Å. Jeg fiskede denne gang på Tarp stykket nær Sdr. Felding og også denne gang med flydelinen med intermediatespids, 0.30 forfang og en str. 8 sort dobbeltkroget flue.
Jeg havde kun affisket omkring 100 meter, da en pæn fisk viste interesse for fluen. Fisken kom blot op og kiggede på fluen. Med rystende ben kastede jeg nu flere gange til fisken, men den ville ikke. Jeg holdt da en pause, tog en smøg og tænkte situationen igennem igen: ?Hvis den ikke ville have en lille flue, så skal den få en stor rørflue.? Ud over størrelsen på fluen skiftede jeg også farve fra sort til orange. Stille gik jeg tilbage til stedet og kastede to gange. Intet skete. Så gik jeg et skridt fremad og kastede igen, og pludselig blev fluen taget. Efter en mindre dramatisk kamp landede jeg laksen, som denne gang var 74 cm og 3.2 kg. To laks på en sæson. Det var næsten for meget, og denne tur blev året sidste til Skjern å.
Vinteren gik, mens jeg ofte tænkte tilbage på den forgangne sommer.
Foråret 2000
 |
 |
 |
Foråret 2000 kom, og Skjern Å åbnede igen. Atter var jeg ved åen, men intet skete, og hurtig kom jeg med på jorden igen. Efter 7 ture ved åen -den 2 juni klokken 7 – skete det umulige.
Jeg fiskede på Hesselvig stykket ved Hjøllund bæk. Igen havde jeg taget før fri fra arbejde for at fiske. Jeg fiskede med en 11? enhånds fluestang med en flydende line med 4 meter extra hurtigtsynkende spids. Jeg brugte en messing mørrumstube rørflue i hvid og pink – en tung flue, der sammen med den synkende line, virkelig kom godt ned i dybet. Vandet var ret uklart – derfor brugte jeg en flue, der nemt kunne ses.
Jeg fiskede et par timer over noget vand, jeg syntes kunne holde laks. Men overalt var der stille, ikke engang en lille ørred ville hugge, så gejsten var ved at slippe op. Jeg rullede linen op på hjulet og var på vej hen over engen mod bilen. I stedet for at gå den letteste vej, besluttede jeg mig til at følge åen, så jeg kunne lære den bedre at kende. Mens jeg gik og læste åen for standpladser, faldt jeg over et godt sted, jeg egentligt aldrig har prøvet at fiske.
Jeg gik opstrøms og startede. Fluen fiskede godt og dybt, og et sted inde under brinken kom det helt store sug, som hurtig plantede sig i stangens ryggrad. Fast fisk – det var der ikke tvivl om. Men hvad var det. Flere gange prøvede jeg uden held at presse den mod overfladen. Jeg ville så gerne se, hvad det var. 10 minutter efter viste den sig med en stor blankside, der skinnede i solen. Laksfeberen angreb mine arme og ben, og jeg grinede højt, så man skulle tro jeg havde fanget hundredvis af Skjern Å-laks. Men ramme alvor var det.
Jeg kunne ikke fatte, at jeg endnu en gang skulle være så heldig. Og alt endte godt, og en usandsynlig flot laks kom på land – 96 cm og 8.7 kg.
Alt på under 50 ture
Under et år var gået, og jeg havde nu fanget 3 laks og yderlige mistede en meget stor på mellem 7-10 kg. plus at jeg har fået nogle meget fine havørreder. Alt på under 50 ture. Så det at fiske og fange laks er måske ikke så usandsynligt umuligt, som vi går og tror. Det gælder blot om at være der tit nok og så på de rigtige tidspunkter og steder. En ting er sikkert, jeg er der også i næste sæson.