Der er dømt horn


Min fiskekammerat Bo og jeg havde længe gået og leget med ideen om at prøve at fiske efter hornfisk fra kysten. Vi havde begge læst lidt om, hvordan man griber den sag an. Datoen blev lagt fast, og det blev en lørdag i Maj. Vi kiggede på kortet, og blev enige om, at As hoved måtte være sagen. Jeg har været på As hoved en gang tidligere, så jeg var hurtig til at advare Bo om den gåtur, som ventede os. Men Bo er elektriker, og de er åbenbart lavet af et specielt stof. Sådan en lille slentretur ved vandkanten kunne ikke skræmme ham. Da vi nåede til lørdag, viste termometeret 19 grader. Vi sørgede for at få godt med væske med og en god stor madpakke. Vel ankommet til kirken ved As hoved fordelte vi grejet, og så gik det ellers bare derudaf. På vejen mødte vi et par lystfiskere, som havde fisket om natten. De var godt slukørede på grund af træthed og tømmermænd og de havde ikke haft kontakt med havørreden. Det var ikke ligefrem den bedste melding, vi kunne ønske os. Men det var jo også hornfisk, vi ville fiske efter. Da vi nåede ud på hovedet, var jeg fuldstændig færdig, og Bo måtte da også erkende, at der findes fiskevande, som er lettere at komme til. Men stedet så perfekt ud, og det var overrendt af andre lystfiskere. Ikke en vind rørte sig, og vandet var bare blik. Det eneste overfladeliv, som viste sig, var nogle måger. Vi fik rigget til med 2 fluestænger og 2 spinnestænger. Vi startede med fluestang monteret med en lille reje imitation. Da vi havde fisket med det en halv time, og der ikke var sket noget som helst, blev vi enige om, at nu måtte sildestykkerne frem. Bo havde købt nogle almindelige marinerede sild, og dem skar vi i nogle fine stykker. Vi fiskede med bobleflåd og godt 2 meter line, hvorpå vi monterede en trekrog. Så blev det ellers bare kastet så lang ud som muligt, og vi spolede stille og roligt ind. Man mærker hurtig, hvis en hornfisk napper efter sildestykket. Når man så mener, at den har slugt sildestykket, giver man modhug. Fighten med fisken er bare sjov. Den springer og skifter lynhurtig retning. Pludselig svømmer den ind mod dig, så pas på dine ben. Bo opdagede pludselig under en kamp, at hornfisken svømmede direkte mod ham, kun en halv meter fra ham drejede den af. En hornfisk på 70 – 80 cm. opnår en imponerende fart under vand. Vi havde nogle sjove timer derude og fik nogle fine horn med hjem. Gåturen ind til P-pladsen var værre end vejen derud, men tanken om et par kølige øl hjemme i Herning holdt humøret oppe. Vil du prøve et lidt anderledes fiskeri, kan jeg anbefale fiskeri med bobleflåd og sild efter horn-fisk.

Tjek også lillemors kogebog og opdag, at der findes nogle fine opskrifter på denne fisk.