Laksedage 3


Lad det med det samme være klart, dette er ikke en historie om hvordan du fanger laks. Det er derimod en historie om sælsomme oplevelser på nogle spændende ture til Skjern å, samt Vorgod å.

De sidste mange år, har laksen stået øverst på min ønskeseddel. Laksens styrke tiltaler mig, den kan altid overaske dig. Selv en mindre laks giver dig udfordring. HSF råder efter min mening over noget af det smukkeste laksevand i Danmark. Ganske vist er laksen ikke så talrig højt i systemet ved lav vandstand. Og det er sikkert lettere at få laksen i tale længere ude, hvor indtag af kanal vand ikke spiller ind. Men dette ser jeg som en udfordring, hvor din viden og tålmodighed sættes på prøve. Glæden bliver ikke mindre af at det har været svært, snarer tvært imod.

Lakseåret 2014. skulle vise sig at blive ret svært, tørt forår og lang varm sommer. Laksene kom kun op på de øvre stykker, når der kom lidt regn. Forårs laksene så vi ej heller meget til. Selv var jeg klar til Årets første laksetur den 20.april. Åen lav øv. 28.april var jeg sammen med Niels Præst ved Skjern å igen. Vi skulle være guide for Micke, en fælles ven vi havde fisket sammen med i Norge. Niels og Micke delte Trans stykket, jeg gik om på det ”trælse” oven for Hennings stykke. Havde vel fisket 20. minutter da laksen tager fluen under egen bred i et hårdt ryk. Stangen spændes hårdt og brutalt. Nogle hidsige rusk fortæller mig der er sgu laks på krogen nu. I tankerne var jeg allerede på vej tilbage til Niels og ikke mindst Micke, for at overbevise ham om hvor fabelagtig vores lakse vand var. Jeg vågnede dog lynhurtigt og kom tilbage til virkeligheden, da krogen slap. Det er en prøvelse hver gang en god fisk slipper af krogen. Med årene er jeg blevet ret skrap til at tøjle det. Tidligere kunne jeg gå og tænke sindssyg længe over hvad pokker jeg gjorde fejl. Men jeg er efterhånden nået til den konklusion, du kan sikkert ikke gøre en skid ved det, glem det og fang en ny. At overbevise Micke og Niels om at jeg lige havde haft en fin forårslaks på krogen i bagene solskin og lorte lav vandstand. Ja det i sej selv ville være en prøvelse. Men en super god cigar og en Limfjords porter, gode kammerater, siddende på den lille lyng top med udsigt over åen. For pokker det er jo bare en fisk!

  1. Maj var den gal igen. Laksefeberen rasede som en gal. Kørte til Gåsdal ved Vorgod å. Vandrede et par kilometer opstrøms, fiskede nedad i opsmøgede skjorteærmer. Da solen lige kyssede trætoppene ude i vest, vinden forsvandt og en behagelig kølighed føltes på de solsvedne kinder. Sanserne skærpes, den gyldne time begynder. Laksen er, syntes jeg ofte nemmere nu end i det skarpe lys. Jeg stod og tænkte over hvor malerisk netop dette parti af åen var. Med en hvidtjørn i blomst hængende ud over åen, som en anden ballerina poserede hun for mig der på bredden I den smukkeste hvide kjole. Så smukt et sted skal der bo smukke fisk, ja det tænkte jeg faktisk! Det skulle vise sig at holde stik. Tyve meter længere nede efter ”ballerinaen” er åen smal og dyb med hundetunger på begge sider. Jeg gik et par skridt frem for at holde min synkespids fri af hundetungerne, løftede linen langsomt op for at gøre klar til et nyt kast. Så var der stram line, troede først det var bunden. Strammede yderlig op, så kom svaret prompte, linen skar gennem hundetungerne som en osteskærer opstrøms. Linen ræsede af fluehjulet, min en håndsstang var krum helt ned i bund duppen. Jeg forsøgte at løbe op på siden af laksen, vraltede rundt i siv og pløre. Men den havde store kræfter, og fortsatte uanfægtet gennem en ny stor skov af hunde tunger. Til sidst blev presset for stort og krogen slap sit tag. Jeg så aldrig laksen, kun en stor bølge forsvandt op under ”ballerinaens” skørter, væk var den. Jeg satte mig på bredden drak en kop kaffe. Den ene trekrog var total rettet ud, dårlig kroget. Nå men hva pokker, det jo bare en fisk! Lidt længer nede af åen stod endnu en ”ballerina og lokkede, men jeg var mæt af oplevelser. Traskede hen over engen, som duftede af Danmark når sommeren er på vej, og det blå lys hersker i ådalen.

20.august. Jagter stadig årets første laks. Kørte til Øvig efter job. Er så heldig at jeg er nød til at krydse Skjern å på vej hjem fra jobbet. Derfor har jeg mange fine fisketure før og efter job. Har gennem årene fundet nogle pejlemærker for vandstanden, ved Skarrild og Tarp bro. Herefter lægges en snedig plan, som involverer, valg af, liner, fluer, og standpladser. Denne dag skulle mit favorit stykke på Øvig prøves igen.

Åen så fin ud, god vandstand, klart, (det er den næsten altid oven for Karstoft å). Gik ned gennem ”porse” bækken stoppede et par porse kviste i jakke lommen. Nu havde jeg allerede noget lækker natur guf med hjem til krydder snapsen, er det ikke herligt! Startede op på et hurtigt stryg, med dejlig træk i linen. Så dukkede en gut op ovre på modsatte bred. Han var fra ”djævleøen” vi sad der og sludrede sammen på hver sin bred. Han havde fisket Karup og Skjern i en uge uden held, men var vild med Jylland, selvom han fiskede Namsen, Gaula, og Orkla i Norge. Jeg kunne kun give ham ret, det ræs kender jeg alt for godt. Vinden løjede lidt af og kastene blev nemmere at kontrollere. Jeg lagde fluen (en lille gul og grøn sag) tæt op ved modsatte bred, den sank hurtigt ned gennem vandspejlet. En isfugl kom flyvende op langs åen og satte sig på en udhængende gren tæt ved mig. Stod og funderede over hvor almindelig denne fugl efterhånden er blevet ved Skjern åen. For slet ikke at tale om odderen, faktisk fandt jeg et pragteksemplar på landevejen mellem Skarrild og Sdr. Felding en flot han odder på 113cm og 11.kg næsten lakse mål! Fluen var nu nået helt ind under egen bred. Tog langsomt linen ind, så kom det lille nap efterfulgt af en kontant opstramning, laksen havde taget fluen. Der var kontakt og den slog voldsomt der et sted nede i dybet, linen stod næsten lodret ned under den forbandede busk. Jeg kunne mærke hvordan den ruskede hidsig med hovedet som en gal terrier. Vi stod vel der en rum tid og trak tov, jeg turde ikke give slap line da jeg absolut ikke har gode erfaringer med dette. Samtidig skulle jeg jo også forsøge at liste den ud i det frie vand. Men det føltes som om linen havde slået sig om en djævelsk gren. Sådan en gren er som en magnet på en laks. Til sidst slog laksen sig fri. Isfuglen sad der stadig, følte næsten den smilede (HVORDAN DET SÅ SER UD). Nå hva pokker det er jo kun en fisk!

  1. september. Skønt sensommervejr. Havde ikke planlagt noget fiskeri. Ringede til hustruen og forklarede at jeg havde 40 i lakse feber.” Maden er klar når du dukker op skat”. Jo jeg er fabelagtig godt gift. Af sted til åen, trans stykket er tættest på mit job (7. minutter). Men Svend Thomsen gik og fiskede oppe under skoven. Jeg valgte det sidste lige stykke. Mærkede ikke fisk. Svend kom gående ned på stien bag mig. Jeg gik op og fik en sludder med ham. Nej han havde ingen ting mærket. Vi fik en god snak om nye kartofler med persillesovs og smørstegte fjord skrubber, aner ikke hvordan det startede (gør du Svend). Nå men Svend slutter af med at sige ” jeg kan lige nå 1 ½ time henne ved Henning. Der var jeg jo allerede i tankerne. Hva faen , Vorgod er vel også ok, tænkte jeg. Drønede ud til Gåsdal, nedstrøms. Vandrede opstrøms til det vilde stryg. Var vel kommet ti meter ned af stryget, står og tager linen ind ved egen bred. Solen er netop væk, en fiskehejre flakser forskrækket rundt og udstøder sit hæse skrig. Vinden er total væk og endnu engang er vi i den gyldne time. Køerne ligger tæt op af åen og ænser mig ikke, ligger blot og tygger drøv. Sikke et driver liv vi har, mig og køerne. Jeg har lige fået skydehovedet tæt på top øjet, så et forsigtigt nap og stangen spændes af et modtræk nede fra dybet. Instinktivt hæves stangen, presset øges og laksen springer fremad op mod strømmen. Lander med et plask og ruller vildt rundt i overfladen som en snurre top. Det er dæleme ikke godt tænkte jeg. Så gik den mod bunden og pludselig føltes linen slap. For pokker Gud det er sgu ikke retfærdig! Jeg oksede line op på hjulet, jo nu var der sørme kontakt igen halleluja. Nu skete der noget som jeg først senere forstod. Laksen tog et udløb på ca. 75.meter ned af åen. Hva faen var den på epo eller hva, den var ihvertilfælde kommet op på den ”store klinge” Jeg indhentede den i næste sving, fik den holdt fri af det væltede grantræ som alle laks også elsker. Så tog den yderlig 5o. meter. Hallo det var altså ikke en forårs laks, og den var ej heller grande. Jeg spurtede ned forbi kørne, som stormede væk, da de så en gal lystfisker komme halsende hen mod dem. Jeg indhentede laksen nede ved en stor bred pool.
    Her lå den så i overflade og jeg holdt linen stram så stram som jeg turde. Men noget var helt galt, den vendte sgu da forkert! Den havde halen op mod strømmen, det gør ingen fisk godvillig. Jeg kom tæt på laksen og kunne konstatere at fluen sad fast i gattet blot med en enkelt krog af tre krogen. Gummistøvlerne var for længst fyldt (det mærker du ikke når laksefeberen raser) meget langsomt blev den laks firet ind til håndlanding. Det er med en vis frygt man håndlander en gat kroget laks. Men så er det jo en klar fordel der ikke er modhager. Som sagt, der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Laksen landede sikkert på bredden, blandt nysgerrige køer og ko kasser. En let farvet han laks, 78. cm 4.kg med flot krog, blev sendt til himmels og et lakse år var slut. En mission var lykkedes. Efterfølgende er jeg ret sikkert på at da laksen ruller i overfladen, løsner krogen sig og får her efter fat ved gattet. Men det er jo ligegyldigt, glæden ved at gå der ude hvor det uforudsigelige kan ske er alligevel den største. Og nogle gange kan man næsten føle at djævlen har en finger med i spillet. Men ingen er konstant uheldig og ofte tilsmiler Fortuna dig når du mindst venter det. Nemlig når du er total afslappet og næsten smelter sammen med den fantastiske natur i de jyske enge.

I ønskes alle et godt lakse år 2015.

Jim Thaysen


3 thoughts on “Laksedage

  • Jesper Andersen

    Hej Jim.

    Super historie, Jim. Som Niels også skriver, så får man bare endnu mere lyst til sæssonstart, over den historie :))
    Og en skønne dag, tilsmiler miss Fortuna også mig og jeg fanger min første laks.

    mvh Jesper

  • Jørgen Brinch Hansen

    Hej Jim !!
    Hvis du bliver ligeså god til at fange laks, som du er til at fortælle om det,
    vil du i fremtiden fange rigtig mange laks.
    Det er godt nok en sjov måde du gør det på, men sådan kan det jo også gøres.
    Tak for endnu en rigtig god beretning og godt nytår. Jørgen.

  • Niels Præst

    Igen en god historie fra dig Jim, og tak for den!! Det er jo som at være der selv.Eneste “minus” ved historien er, at du tænder en med dit skriveri, og at tålmodigheden atter sættes på prøve – forstået på den måde, at efter sådan en historie, kan jeg næsten ikke vente længere, men må banke min lakseliderlighed tilbage til The big Bang, og det er ikke nemt! Som surrogat til laksefiskeriet, må bindegrejet og en single malt findes frem senere i dag. Også knæk og bræk samt godt nytår til alle herfra. Niels Præst

Lukket for kommentarer.