Undslupne Regnbueørreder


regnbue_undsluppet
Jeg har modtaget følgende mail fra et af vores medlemmer Erik Borup Hansen. Som de fleste nok har hørt er der regnbueørreder på kysten lige for tiden. Skriv evt en kommentar hvis I har være ude og prøve.


Hej Lars

Du må godt udbrede at der er regnbueørreder til alle der gider hernede på Vestfyn. I har nok  hørt det men 80000 ørreder er jo sluppet ud ved en påsejling af en havdambrug ud for Assens.

Jeg har selv været ude at fiske i dag og har set mange af disse fisk. De går ganske tæt på bredden 3 -5 meter ude, er lidt svære at få til at bide nogle steder da de ikke er vant til at fange sin egen føde men nogen har fanget. Fiskene vejer fra 3 til 5 kg og er meget ”fede” og dovne og for mig ikke specielle kulinariske men revl og krat er her nu – nu mangler vi bare jer kære klubkammerater fra HSF.

Gode steder er Abor Strand hvor en i dag fangede 50 (gad vide om han er blevet mæt),  Wedelsborg halvøen, Ålehovedet (Rud), Føns vig, Føns halvøen og syd på Assens området med Thorø Huse, Sønderby Klint, Helnæs området med Åstrand samt hele Bogø området.

Der er rapporteret i dag da jeg var ved Wedelsborg, at de fangede dem nu i Kolding fjord så hele det sønderjyske område ud til Lillebælt er interessante.

Knæk og bræk hilsen Fynbo Erik (medlem af HSF).