Uforglemmelig morgen ved åen


Vejret havde igennem flere dage været godt, et højtryk havde »hvilet« over os og forårsaget sol og varme igennem længere tid, herligt for feriefolket, men ikke det ideelle for fiskefolket. Torsdag 24. juli fik det gode vejr dog en ende. Et lavtryk kom til, og vi fik regn og torden, dejligt opfriskende efter timer med meget trykkende og lummert vejr. Et hurtigt vejrskifte/trykændring giver efter min erfaring godt fiskeri. Da fredag morgen oprandt, og dagen skulle planlægges over morgenkaffen, »kogte« jeg dagsprogrammet ned til at køve træ og tage til Skjern Å. Rækkefølgen blev efter et par kopper kaffe: Starte ved Skjern Å, derefter køve træ. Så i gang med de vanlige opgaver til en sådan tur, godt med kaffe (to kander) derefter et skorpeskrin og diverse grej i bilen.

På fiskebænken

Jeg ankom til åen lidt før kl. 8, rester af morgendisen hvilede stadig over åen, en herlig ro hviler over stedet. Dette er afstressende og bedste måde, jeg kan få ladet mine »batterier« op på. Jeg er kommet på »fiskebænken« hos Jim Thaisen, jeg har sat mig for at lære at kaste med to-håndsstang, så et af formålene med turen var at øve kast. Jeg havde lige været ved åen (onsdag) med Jim og fået diverse instruktioner i underhåndskast, så fredag skulle jeg så øve mig. Jeg fik tjekket forfang, valgt flue og så i gang med at øve det, Jim havde lært mig. Indimellem »kører« det ikke rigtigt, og så bruger jeg kast, jeg er mere dus med. Ned ad åen går det, og jeg får da også ved samme lejlighed mere og mere erfaring med mit nye MWF line system (kan anbefales). Efter et stykke tids fiskeri ser jeg en anden fisker komme. Vedkommende starter sit fiskeri længere nede. Jeg sætter mig og nyder en kop kaffe på kanten af åen, fortsætter derefter mit fiskeri og får pludselig et sejt træk i linen. Hvis jeg ikke på dette tidspunkt var helt vågen, så blev jeg det.

Et langt udøb

Da jeg fornemmer fiskens vægt, øfter jeg stangen og sætter fluen, den blev der heldigvis. Fisken tog nu et langt udøb nedstrøms, jeg blev nødt til at sætte en stopper for dette grundet de fysiske forhold, så da fisken havde passeret de ca. 20 meter, skulle den stoppes, og derfor benyttede jeg både bremsen og min effektive pegefinger mod korken. Den stoppede heldigvis, hvor jeg ville have den til det. Jeg vidste nu, det var en pæn stor fisk, og jeg kunne se, at jeg var »lukket« inde på et stræk med rimelig dårlige landingsmuligheder, så jeg valgte at kalde efter hjælp. Den anden fisker, Finn Jensen, Snejbjerg Overby, kom (det er godt, dem fra Overbyen kan hjælpe os fra Nederby). Mens han var på vej, fik jeg fisken hentet »hjem«, så den stod ved bunden lige ud for mig, det eneste, jeg endnu havde set til den, var et glimt, lige før den tog det store udøb. Da Finn ankom, holdt vi et kort fagligt møde, der var kun få punkter på dagsordenen, det vigtigste: – Hvordan får vi den på land? Vi udvalgte stedet, og jeg fik fisken derhen. Finn havde net med, han satte sig i position på et meget udsat sted tæt på åen, jeg øgede presset og fik kort efter for første gang set fisken ordentligt, en flot, blank laks. Vi vurderede hurtigt, at denne ikke kunne være i nettet. Finn op igen, nu tilbage med en handske, han ville prøve at håndlande den. Laksen var ved at være »grydeklar«, den lå nu lidt på siden, tog igen små udøb, men det var tydeligt, at det nu var mig, der satte dagsordenen, den var træt efter det pres, den havde været udsat for igennem de næsten 10 minutter, der var gået, siden den tog fluen. Finn kom igen i stilling med handske. Når han sad der, kunne jeg ikke se laksen, men var nødt til at blive dirigeret af Finn, det er faktisk ubehageligt at lande en fisk, man ikke kan se. Finn fik fat i laksen, men ikke godt nok, den smuttede ud af hånden på ham og prøvede endnu engang at komme til bunden. Tredje gang er lykkens gang, siges der, så nu var det gaffens tur, Finn op og ned igen, nu med gaffen klar, og endnu engang skulle jeg »fjernstyres«, så laksen kunne komme i rette position, gaffen fik fat, og op kom både Finn og laksen. Herligt, hvilket syn, solen skinnende på to våde og svedige fiskere, der har landet sin første Skjern å laks og en endnu våd, flot, blank laks, der var 85 cm og vejede 6 kg. Min første Skjern Å-laks på land. En uforglemmelig oplevelse.

God plads

Med til historien hører lige, at sidste år, da jeg også fik kasteinstruktioner af Jim, havde jeg også laks på, og jeg har selvfølgelig bedt om endnu et kursus i næste uge, håber der er plads. Efter en sådan oplevelse og tidligere gode oplevelser ved denne fantastiske å kan jeg kun anbefale fiskere fra foreningen at køre til Skjern å. Der er plads nok i modsætning til visse stræk ved Karup Å.

PS. Der blev ikke køvet træ den dag!