Storlaks ved forvirringen



Siden 2011 har mit premierefiskeri været ved “Forvirringen”, men i år havde jeg valgt Storåen, som jeg har fisket en del de senere år, blandt andet fordi fisketrykket har været markant lavere end ved de populære dele af Skjern Å. Åens succes er ikke gået ubemærket hen, og premieren blev en oplevelse på linje med Skjern ved Borris vand!
Så 17. april var der ingen tvivl – jeg skulle til forvirringen og nyde naturen, strøm og drev i fluen, og som det væsentligste – god plads ved åen. Igen leverede denne del af Skjern som planlagt, og efter et par timers fiskeri, var jeg faldet fuldstændig ind i en afslappet rytme og fiskede fokuseret nedover pladserne.

På et tidspunkt sætter fluen sig i et eller andet halvvejs ude i åen, og jeg skal lige til at løfte stangen for at mærke hvad der sker – og i samme øjeblik trækker linen over mod modsatte bred… Nu er jeg 100 % tilstede, og løfter stangen der bukker tungt sammen. To langsomme tunge rusk fortæller at fisken er seriøs stor.

Som jeg plejer havde jeg holdt øje med potentielle landingspladser, og der er INGEN i nærheden, faktisk skal jeg 50 meter op af åen og rundt om et hjørne for at finde det sidste sted jeg bemærkede. Laksen står tungt og dybt og følger stille og roligt med op mod strømmen til mit udsete spot. Da vi når hertil erkender jeg med det samme, at det var et meget dårligt valg, strømmen er for hård og laksens reaktion på mit pres lader ingen tvivl om, at den inden længe trækker ind under et træ på modsatte side. Dens første forsøg på det stunt lykkedes det mig at afværge – men det var tæt på, og det glimt jeg fik af laksens side var frygtindgydende! Jeg vælger at lade den søge stille og roligt nedstrøms, og inden længe er den tilbage ved udgangspunktet.

Hvor pokker får jeg den ind fylder mine tanker, og jeg kigger op og ned af åen efter hjælp – ingen mennesker i syne! Laksen laver flere korte udløb mod modsatte bred og et antal udløb længere op af åen, men vender hele tiden tilbage til sin plads. 15 meter længere nede er et træ jeg ikke kan komme forbi – men også et par meter bred med en meget lille banke, det må blive der tænker jeg. Meget langt fra optimalt, og da fisken efter 15-20 minutter endelig viser små tegn på svaghed ser jeg den for første gang i overfladen. For h…… den er stor….

Jeg stiller mig klar i vandkanten. Laksens reaktion er helt enkelt at stille sig på bunden cirka 5 meter længere nede end den lille banke – og der bliver den – små 10 meter foran det dumme træ i egen side. Jeg går ned på siden af fisken og presser alt hvad stangen kan bære – ingenting sker. Jeg indser at situationen er låst, og at det ikke er mig der har fordelen! Laksen kan heller ikke presses til at gå med mod strømmen. Kun en grim mulighed tilbage – at presse den ned af åen (mod træet) og få den op i overfladen. Det lykkes, og jeg får den bakset cirka 2 meter op mod banken inden den igen står som en sten på bunden. Jeg gentager manøvren flere gange og endelig er vi fremme ved banken. Laksen er nu til at holde af bunden i korte perioder – endelig. Men hver gang jeg stiller mig i kanten og presser den mod mig, går den ned igen og er ikke til rokke… For s…. også. Hvad gør jeg? Forsøger at få fat i den lille gaf jeg har i den øverste lomme i ryggen, men det lykkes ikke – og tror faktisk ikke de 50 cm ekstra rækkevidde vil hjælpe en tøddel, så det projekt bliver hurtigt droppet.

Der er gået cirka en 25 minutter og jeg er rådvild. Heldigvis er laksen kroget dybt inde i munden ser jeg, hvilket virker beroligende men ikke helt nok. Jeg gentager i lang tid for mig; “den sidder godt – det skal nok gå… den sidder godt – det skal nok gå…..”Det virker, pulsen falder og jeg tager en beslutning. Næste gang jeg får den op i overfladen, bliver jeg nødt til at bakke væk fra brinken og strande den på banken, selv om lidt under halvdelen af fisken vil have kroppen i kontakt med vandet, pga. bankens begrænsede størrelse. Manøvren lykkes og laksen ligger nu forholdsvis roligt halvt oppe på banken. Jeg følger linen ud til fisken, som på denne måde holdes fikseret. På få sekunder er jeg fremme og får et solidt tag i den ene gælde, det er overstået!

Den sad godt og det gik! YEEESSSS. Tror mit brøl kunne høres ret langt væk, og min sejrsdans så sikkert temmelig fjoget ud – men tænker en indianer ville forstå scenen 😉
Oppe ved bilen viser min vægt, at laksen er over 11 kg. Vægten går helt i bund. I min rus kører jeg til Korsholm, som til min overraskelse har lukket 😉 Inde ved laksen hus finder jeg et par fiskere med en digital vægt som falder til ro ved 12,2 kg fordelt på “kun” 101 cm.

Grej: 11,6 fods Sage One # 7, Zpey Compact synke 3/4 (kortet til 6,3 meter) med 7 fods synke 6 polyleader, 1 meter 0.40 (Ultra 2000),og en cirka 6 cm let dresset gullig zonker flue.

Fortsat K og B til alle. Andreas Michaelsen

Kommenter ved brug af Facebook