Så lykkedes det igen 4


Så lykkedes det igen.

Efter utallige ture til Hfs.`s vand ved Skjern å, både ved Sønder Felding, transformatoren og den gule gård. Skjernvej 137 et fantastisk flot stykke vand som byder på flere standpladser efter min mening, Skjernvej 115 har også været besøgt, Øvig og Hesselvig begge stykker op til flere gange. Jeg har været der omkring 20 gange siden 16. april, mange af dem bare et par timer, men det at komme til åen og bare slippe tankerne fri fra en travl hverdag, ja det er for mig bare sagen.

Jeg var på begge stykker ved Sdr. Felding lørdag aften og er sikker på, der var en laks der trak i fluen, men uden resultat. Da jeg kørte hjem var jeg fast besluttet på at næste tur skulle gå til Hesselvig. Alle går og siger, der er for lidt vand i åen, men det er der da alle steder, så hvorfor ikke?

Søndag var det besluttet familien skulle til Kolding, et sted der hedder Trapholt for at spise brunch, det kan anbefales. Vi var hjemme ca. kl. 18,00, godt udspilet, så jeg trængte til lidt motion og hvad er så bedre end en tur til åen. Afgang, der var ingen at se på parkeringspladserne, da jeg kørte der ned. Jeg parkerede i skoven ved Hesselvig, fik gjort klar og så til åen. Jeg begyndte fiskeriet ca. 50 m. opstrøms i et sving, fiskede svinget igennem og mærkede ikke andet end grøde – hængte i bunden flere gange. Jeg går med et kompakt skydehoved synke ¾ og ønskede, jeg havde haft en synke ½ på i stedet for, men den var der hjemme, så jeg trak fluen hurtigere ind så den ikke nåede at synke så meget. Jeg var godt igennem svinget, havde lagt fluen over modsat og den landede lige hvor jeg ønskede det, et par hurtige træk i linen, hvad f……. var det. Åen ligesom løftede sig og fluen stod stille, nok bare grøde. Jeg løftede stangen, den sad fast, lagde mere pres på og så begyndte balladen, den ruskede fra side til side, jeg var sikker, det var en laks og den blev stående. Jeg pressede nu alt hvad stangen kunne og den kom 3-4 m. nærmere og ind midt i åen. Så tog den kampen op over til modsatte bred og af sted opstrøms et udløb på 30-40 m. Hjulet sang og jeg småløb og snakkede med mig selv, tænkte det kunne have været rart at være to for den er da stor eller i hvert fald stærk. Efter et par mindre ture op og ned af åen, var den klar til gaffen, som lykkedes uden den store dramatik. En fantastisk afslutning på en i forvejen god Pinsedag.

Da Laksen var aflivet, manglede jeg en fotograf, der er da selvudløser på et kamera og det gik men skal hilse og skrive at 10 sek. ikke er meget til at posere med en fisk på 106 cm og 10,4 kg. På dette tidspunkt vidste jeg bare ikke hvad den vejede, men det gik.

Jeg vil takke Torben Smedegaard for vejning og billeder hjemme hos ham, det er skønt, der er nogen der er klar til at hjælpe i foreningen. Tak for de gode, venlige lykønskninger jeg har fået.

Knæk og brækDSC00982 red


4 thoughts on “Så lykkedes det igen

  • Karl-Ole Frandsen

    Tillykke Jan, jo noget af et pragteksemplar af en laks du præsenterer. Sidste år blev din flid jo også belønnet med en flot laks.

    Da din kvote ved Skjern Å nu er opbrugt, så vare det vel ikke så længe inden vi ses ved Karup Å til nogle hyggelige fisketimer sammen

  • jim thaysen

    Endnu engang tillykke Jan .
    Du er endnu engang et godt bevis på at . Med fluen i vandet er der altid en chance. Selv har jeg ikke haft heldet med mig. Men så en fin laks i søndags.
    Jo du har ret, de er der jo de flotte laks. Men flid skal der til.
    Du er flittig , derfor bliver du også belønnet som fortjent. Dejligt! Super flot laks.

  • Jens løntoft

    Tillykke Jan – ja hvorfor ikke – hesselvig er et fantastisk flot stykke fiskevand og en velfortjent flidspræmie – så nu er der nok andre som tror på, at det kan lykkes

  • Jan Møller Jensen

    For dælen da Jan, tillykke med den flotte fisk,og den gode historie.
    Nu da din kvote er brugt, kan du jo passende være guide for formanden 🙂

Lukket for kommentarer.