Nyt medlem


Tak til HSF

Undertegnede har brugt 3 år på at overveje at melde mig ind i foreningen. Jeg har primært trådt mine stier fra Gjaldbæk og ud til A11. Men det stigende fiskepres herude, kombineret med nysgerrighed og lyst til noget helt nyt fik mig til at tage skridtet i år.

Tog forinden (først i februar) en gåtur helt oppe fra “Forvirringen” og ned til hytten nederst på Hesselvig/Øvig – Der var lidt længere end jeg beregnede 😉

Turen startede med en lille afstikker i mosen helt oppe ved Dambruget, men skift til tørt tøj og waders sikrede at projektet blev gennemført. Og jeg var solgt – hvorfor f….. havde jeg ikke gjort det noget før!

Med indmeldelsen fulgte en uventet personlig invitation af Jim Thaysen til en guided tur ved åen (sidst i februar), hvor jeg også fik set nogle spændende steder i Vorgod Å. Fantastisk.

Til premieren fiskede jeg det helt øverste stykke (Forvirringen), alene og som den første. jubii!. Hvor kan det ellers lade sig gøre i Skjern Å?

En stor tak til Jim som jeg antog var den, der havde klippet buskene i svinget lige inden man møder alle træerne ved Dambruget.

Mandag 4. april var jeg på plads på stykkerne før og efter betonbroen – lige ved solopgang. Blev dog slået på førsteretten af Jim, som havde overnattet i fiskomobilen på p-pladsen.

Jim bekræftede, at det var ham der havde fældet buske, og delte venligt adskilligt hundrede meter flot og spændende fiskevand med mig.

Oplevelsen er foreløbig det eneste jeg har med mig hjem fra Skarrild, men det kan der vel laves om på.8-)

Tak for god modtagelse 🙂

K og B

Andreas Michaelsen