Bliv medlem


Du kan blive medlem ved at bruge en af følgende måder:

  • Betal med dit kreditkort ved at følge tilmeldningslinkene nedenunder.
  • Overfør kontingentet til foreningens konto (7620-1057429) med posteringsteksten “Nyt medlem” eller “Kontingent”. Sørg for at dit navn, adresse og fødselsdato fremgår i afsender oplysningerne. Herefter bedes du give kasseren [Email: kasserer #AT# hi-lf.dk - erstat #AT# med @ ] besked.
  • Køb et medlemskab eller betal kontingent til HSF hos Seatrout, Viborgvej 97, 7400 Herning.

Når du er medlem kan du tilmelde dig betalingsservice (Tilmeld dig betalingsservice) så du ikke behøver at tænke på at betale girokortet hvert år. Du kan vælge mellem følgende medlemstyper:

Type/aldersgruppe Beløb (DKK)
A-medlemsskab*
Juniorer (0-18 år) 100 Tilmeld
Seniorer (fra og med 19 år) 1250 Tilmeld
Seniorer incl. AHSF (fra og med 19 år) 1800 Tilmeld
B-medlemsskab** 625 Tilmeld
Passivt medlem*** 250 Tilmeld

*Giver adgang til alle foreningens fiskevande samt benyttelse af vores fiskehytter og klubhus. “Senior incl. AHSF” inkluderer et medlemsskab til Aulum-Haderup Sportsfiskerforening også (se mere her). **Giver adgang til følgende fiskevande: Karstoft Å og diverse søer samt benyttelse af vores fiskehytter og klubhus. ***Giver ikke ret til fiskeri i foreningens fiskevande, men man kan benytte foreningens klubhus. Et A eller B-medlems ægtefælle og børn under 12 år må fiske gratis med medlemmet. Hvis du er nyt medlem og ønsker en guidet tur til et fiskevand så kontakt den ansvarlige for fiskevandet og han vil gøre sit bedste for at hjælpe dig.

Som medlem af vores forening, får du adgang til at fiske i noget af Danmarks flotteste natur. Hos os kan du prøve kræfter med alt fra de store dybder i Skjern Å – hvor der hvert år fanges store laks – til de kvidrende strømsteder højt oppe i de små tilløb og vi har masser af fiskevand, du kan vælge imellem. Vi har fiskevand i Karup, hvor du har rigtig gode chancer for at få et chok, når en havørred en sen aften letter ud af vandet for næsen af dig og hvor du har mindst lige så gode chancer for at møde et par gæve fyre, der er oplagt til en hyggelig snak. Vi har smukke stræk af tørflue- og nymfevand med flotte stallinger, og vi har strækninger, som du på det nærmeste kan have for dig selv, og hvor du skal investere masser af energi for at ramme den time, hvor de store fisk rører på sig.

Premiere laks fanget ved Skarrild

 

HSF har også mange sociale aktiviteter. Juniorerne i HSF hygger sig virkelig ved at tage på fælles fisketure og weekendture med en instruktør, som bl.a. ikke kun handler om åfiskeri. HSF har sin egen »Oldboys« afdeling. Klubben blev stiftet af et hold særdeles aktive ældre lystfiskere med et fantastisk kammeratskab. De mødes om onsdagen i foreningens klubhus til morgenkaffe og tager derefter ud og fisker et eller andet hemmeligt sted. Er du efterlønner eller pensionist så kom ud af busken og bliv medlem af dette selskab. I vinterperioden er klubhuset åbent hver uge for alle der har lyst.

Der er også mulighed for at købe dagkort til nogle af HSFs fiskevande.

Glade lystfiskere med store laks ;-)

Herning Ikast Lystfiskerforening, Att Knud Ø. Knudsen, Storåvej 78, 7400 Hernning, Tlf. 40152966, E-mail: kasserer [Email: kasserer #AT# hi-lf.dk - erstat #AT# med @ ], CVR: 34751056