Laksefluer på en ny og nemmere måde


Artikel bragt i meppsen 4/1997. God fornøjelse.


Af Ejner Thykjær Andersen

Som dreng var jeg betaget af de klassisk engelske laksefluer, og som ung fandt jeg en bog om fluebinding fra 1892. Det gav mig inspiration til mange års eksperimenter ved fluestikket.

forfatter
Artiklens forfatter

Vi der er gamle nok mindes med glæde og måske lidt vemod, de pragtfulde kataloger, som engelske grejfabrikanter rundhåndet delte ud før Anden Verdenskrig. Vi studerede de flotte laksefluer og ønskede os brændende en hel flueæske fyldt med disse vidundere. Men ak! Fluerne var dyre, mellem to og fire kroner pr. styk, og det rakte skoledrenges lomme-penge ikke til. På det tidspunkt var arbejdslønnen omkring 1 krone i timen, så det svarede vel til, at en lakseflue i dag skulle koste mellem to og fire hundrede kroner.

Nogle af os fik dog sparet sammen til en enkelt lakseflue, som blev placeret midt i flueæsken til kammeraters beundring og måske lidt misundelse, men fluen kom aldrig i vandet. Det ville være helligbrøde at gøre sådan et vidunder vådt, også selv om vi inderst inde fuldt og fast troede, at fluen ville fange en kæmpefisk i samme øjeblik, den kom i vandet.

Krigen kom, og krigen sluttede, og fabrikanterne begyndte igen at lave laksefluer, men det varede kun kort. Mangel på de rigtige materialer og stigende løn og andre omkostninger gjorde det umuligt at fortsætte, og så tog amatørerne selv fat.

Hvor mange er vi ikke, der med de materialer, der endnu kan skaffes legalt, har kæmpet med “mixed wings” og “build wings”? Resultatet levede sjældent op til forventningerne. Så kastede vi os over hårfluer, men ærlig talt er det rigtige laksefluer? Ok, de fanger fisk, måske oven i købet flere end de gamle fluer, men vi lidt gammeldags indstillede synes nu ikke, at de er helt rigtige!

Hale’s fluebog fra 1892

Jeg opgav faktisk at lave lakse-fluer, men så faldt jeg over en gammel bog: J. H. Hale: “How to Tie Salmon Flies”. Bogen udkom i 1892 og er senere optrykt et par gange.

Efter at have ført læseren gennem den vanskelige proces at binde en “mixed wing” skriver Hale:

laksefluer
Klassiske lakse fluer bundet med vinge af mallard: Kate (med blå, gul og rød), Green Highlander (med hvid, gul og grøn), Silver Doctor (med hvid, blå, gul og rød) og Black Doctor (med sort, blå, gul og rød).

“Der findes en anden slags vinge, som ikke er meget kendt, men som er meget “killing”, og som måske er den nemmeste af alle vinger at lave. Den består af strimler af forskellige fjer, hovedsagelig “mallard” (gråandrik skulderfjer) med lyse rodender, og den bindes oven på krogen. Det er uden betydning om man anvender “højre” eller “venstre” strimler eller begge dele.

Tag en strimmel “mallard” og læg den med retsiden nedad med pegefingeren. Læg to eller tre strimler oven på den første og ovenpå dem to eller tre smallere strimler svanefjer farvet i forskellige farver (I dag ville vi nok bruge gåsefjer i stedet). Tag vingebundtet op og pas på, at det hele holdes samlet. Læg vingebundtet langs den side af fluen, som vender mod dig selv, og tryk det fast med venstre hånds tommelfinger tæt ind mod bindetråden. Læg nu en tørn bindetråd løst over vinge-roden og hold bindetråden fast mellem venstre hånds tredje og fjerde finger (I dag ville vi nok i stedet lade trådholderen holde bindetråden stram). Bindetråden holder nu vingen rundt om toppen og siderne af krogen. Læg tommelfingeren oven på krogen og skub alle fjerfibre op og tæt sammen oven på krogen med en dubbingnål.”

Tak, Mr. Hale! Det lyder godt, og det kan lade sig gøre, men jeg har pokkers svært ved at styre de mange strimler fjer på een gang. Og så burde Mr. Hale nok have nævnt, at mallardstrimlerne skal rettes før de bindes på.

Min udgave af Hale’s vinger

bind-a
Hold fast ved fibrenes rodende (ved A) med to fingre og stryg nedad mod B. Hold bagefter fast ved B og stryg opad mod A. Gentag proceduren til strimlen ser ud som C.
bind-b
Gåsefjer i forskellige farver – og alle farverne samlet i et bundt, som er rullet børstet og færdigt til at blive bundet på som undervinge.

bind-c
Undervingen er bundet på, vingestubberne er klippet af og bindestedet har fået en dråbe klar lak.

bind-d
Mallard-strimlerne lægges fladt oven på undervingen.

bind-e
Mallard-strimlerne skal bukkes som et tag over undervingen.

bind-f
Overvingen af mallard er bundet på. Fluen er næsten færdig, kun hovedet mangler at blive malet.

Jeg har lavet mange fluer efter Mr. Hale’s anvisning, men jeg har samtidig eksperimenteret mig frem til en endnu lettere måde at binde en “bundtevinge”, som jeg foretrækker at kalde den.

Det foregår sådan:

Tag en skulderfjer fra gås af hver af de farver, du ønsker i vingen. Det skal være skulderfjer. Vingefjer er for tykke og grove i fibrene. Til mindre fluer er de såkaldte Schlappenfjer (halefjer fra almindelig gårdhane) fortræffelige. Det er dem Poul Jørgensen anvender til sine “Stackwings”.

Klip nogle få fibre af hver farve. Også her gælder, at man kan bruge højre og venstre fjer eller begge dele, som det passer og man behøver ikke at rette dem, som vi gjorde med mallardfjerene. Saml fibrene i et lille bundt med spidserne lige lange. Rul bundtet mellem fingrene. Herved blandes farverne i nogen grad. Ønsker man en yderligere blanding, kan man børste bundtet og derefter igen rulle det mellem fingrene. Den lille børste, der leveres med visse el-shavere, er udmærket til at børste fjer med. Bind nu bundtet fast til en flue-krop, du har bundet i forvejen. Bind 3 – 4 tørn bindetråd, klip vingestubbene af i et skråt snit med en skarp saks og giv binde-stedet en lille dråbe klar lak.

Læg mærke til, at der kun er en vinge ikke en højre og en venstre, som ved normal fluebinding.

Overvingen består af strimler af mallard. I reglen bruger jeg en strimmel grå mallard (flanke-fjer af en gråandrik) og en eller to strimler bronze mallard (skulderfjer fra gråandrik). Den grå strimmel skal være bredere end de bronze. Strimlerne stabler jeg, som beskrevet af Hale, og lægger dem fladt oven på undervingen med den grå mallardstrimmel underst.

Derefter bøjer jeg bundtet af mallardstrimler på langs som en tagrygning, så den ene halv-del går ned på højre side af undervingen og den anden halvdel går ned på venstre side. Det kan være en fordel at løfte en anelse op i rodenden af fibrene for at undgå, at vingerne kommer for langt ned på siden af krogen.

Tilbage er kun at binde mallardvingen fast, klippe vingestubbene af, give en dråbe lak og afslutte vingen på sædvanlig

På denne måde kan man lave alle mulige fluer af typerne “build wings” og mixed wings!. Læg mærke til, at den eneste markante forskel, der er i de forskellige mønstre i disse to grupper, ligger i krop, hackle og throat. Vingerne er stort set lavet af de samme fjer med små variationer plus lidt staffage som “sides” og “checks”. Man kunne derfor uden større skade lave vingerne helt ens på alle mønstre. Jeg laver dog en lille forskel i farvevalget, idet jeg vælger farver, som jeg personligt synes harmonerer med det pågældende mønster.

Næsten alle “mixed wings” og en del “buildt wings” har en undervinge af guldfasan tippets og guldfasan hale. Vil man have disse farver med i vingen, kan
man tage nogle fibre orange og brune gåsefjer og blande dem sammen med mallard fibrene.

Skåner de truede fuglearter.

Personligt bruger jeg kun fjer fra almindeligt tamt fjerkræ (høns, ænder, gæs, kalkuner) og fra jægerens normale bytte (fasaner, vildænder og agerhøns). Derved undgår jeg at bruge fjer fra fredede og måske udryddelsestruede fugle selv om disse fjer desværre endnu falbydes af visse forretninger. Jeg bruger heller ikke fjer fra ikke-fredede fugle, som slagtes udelukkende for at skaffe os fluebindere “legetøj”. Det gælder f. eks. guldfasan. Af den grund giver jeg ikke mine fluer hale, som hovedsagelig består af guldfasancrest.

Har nogen for resten lagt mærke til, at de afbildede fluer alle er uden hale? Nej vel! Fiskene bemærker det nok heller ikke. Hvorfra skulle de i øvrigt vide, at laksefluer bør have hale?

De gamle professionelle fluebindere hos Hardy, Allcock, Milward osv. som livet igennem ikke bestilte andet end at binde fluer, opnåede en færdighed, som ingen amatør nogen sinde blot kan drømme om at nå. Men alligevel! Lav mange fluer. Jeg laver aldrig færre end et halvt dusin af et mønster og størrelse. Ofte laver jeg alle kroppene på en gang og sætter senere vingerne på. Det giver nogen rutine, om end der er lang vej til de gamle professionelles. Lidt mindre klarer det jo også. Vi skal jo ikke leve af at binde fluer. Heldigvis.