”Kongen” slog atter til, og rendte igen med trofæet


Hsfs mesterskab i fluebinding 2012 var atter godt besøgt.
<p style="text-align: center;"><a href="http://www.hi-lf.dk/wp/wp-content/uploads/Hsf-fluebinderkonkurrence-d.-13.-feb.-2012-015.ORF-1.jpg"><img class="aligncenter" title="Hsf
fluebinderkonkurrence d. 13. feb. 2012 015.ORF-1″ src=”http://www.hi-lf.dk/wp/wp-content/uploads/Hsf-fluebinderkonkurrence-d.-13.-feb.-2012-015.ORF-1.jpg” alt=”” width=”562″ height=”423″ />
Den 13. februar kl. 19.15 gik startskuddet til årets klubmesterskab i fluebinding. Det foregik som sædvanligt i det hyggelige klubhus på Ålykkevej. Omkring 15 mennesker var mødt op, og de 10 deltog i selve konkurrencen. Sædvanen tro havde jeg- dommeren, valgt hvilken flue der skulle bindes, en variant af den meget kendte britiske lakseflue Ally`s Shrimp. Variationen bestod af en ændring i materiale- og farvevalget af vinge og hackle, så disse er tilrettet fiskeriet i det let farvede vand i Skjern- og Vorgod å – se mønstret andet sted i artiklen.

Først introducerede jeg fluen, mønsterbeskrivelse, billeder af fluen, kroge og materialer blev udleveret til samtlige deltagere. Jeg havde bundet et par eksemplarer hjemmefra, som gik bordet rundt. Deltagerne måtte binde det antal fluer det havde lyst til, og skulle så hver vælge et eksemplar til bedømmelse.

Efter introduktionen blev krogene monteret i bindestikkene og de første materialer blev fikseret på krogen med tråden. Koncentrationen var slående. Den ellers så løsslupne snak fra de ”normale” klubaftener, var de første 30 minutter gemt væk – helt væk. Deltagerne havde helt fokus på deres egne kreationer, de fleste sad tavse og arbejde flittigt. Ind i mellem kastede deltagerne et hurtigt blik til sidemandens bindestik, et skjult blik, som man skulle være meget hurtig for at opfatte. Man skulle lige se, hvordan de nærmeste konkurrenter var kommet fra start, men det skulle heller ikke være for åbenlyst, at man var nysgerrig. Kunne man evt. være så heldig, at sidemanden havne glemt at binde noget materiale på krogen, så det ville trække ned ved bedømmelsen, eller at sidemandens tråd sprang. Nogle af de deltagere som havde været med i konkurrencen de tidligere år, og havde medbragt stærke briller. Flere gange måtte der holdes ufrivillige pauser, hvor brillerne skulle pudses, eller brillerne skulle køres op over næseryggen mod øjnene igen, fordi de var gledet ned på tippen da sveden sprang. Der var også nogle stykker som måtte udenfor, ud for at indtage beroligende midler, ud for at blive kølet lidt ned, simpelthen bare ud for at få styr på nerverne – for i det hele taget at kunne fortsætte.

Jeg synes, at alle deltagerne blev roligere og mere snaksalige, da den første ½ time ved bindestikket var gået. Det startede som en stille hvisken, et par grynt og sagte mumlen, og pludselig tog det ene ord det andet, og snakken eksploderede. Alle løsnede op, skuldrene, som de første 30 minutter havde siddet oppe omkring ørene, faldt ned. Det udviklede sig faktisk til, at nogle af konkurrenterne hjalp de andre med gode råd og lignende. Da der var omkring 10 minutter tilbage, inden bedømmelsen skulle foretages, havde de fleste nået at binde to fluer. Jeg ringede jeg med klokken og fortalte, at de nu havde 10 minutter at gøre den sidste flue færdig.

Jeg fik efter de 10 minutter indleveret 10 fluer fra deltagerne til bedømmelse, en fra hver, og så var det pludseslig mig som skulle på arbejde!. Her fik jeg virkelig min sag for. Det gennemsnitlige niveau var igen meget højt, faktisk mærkbart højere end de foregående år. Det må skyldes de mange aftner i klubhuset, hvor der bindes fluer til salte- og ferske vande, fluebinderseminarer, undervisning i fremstilling og opbygning af diverse fluetyper m.v. Ja, vi må jo nok erkende, at uden den velfungerende forening vi er, med de arrangementer som klubhusudvalget står for, var niveauet ikke nået derop hvor det er i dag!!! Jens og Jørn, som jo står for arrangementerne i klubhuset i denne sæson, I er bland de folk, sammen med jeres forgængere, som kan være med til at tage æren for dette, respekt!

Jeg fik efter lange overvejelser, hvor hver enkelt flue blev gennemgået flere gange, endelig fundet tre fluer som skilte sig lidt ud fra de resterende. Det var marginaler som gjorde udfaldet.

  1. pladsen tilfaldt Kenneth Kjeldsen Nielsen, vores kære grejpusher fra Seatrout
  2. pladsen fik Renè R. Nielsen

  3. pladsen blev en belønning for Jan Andreasen

Tak fordi I stadig vil bruge mig som dommer, med  min sparsomme viden, min selvlærte bindestil og teknik.

Tak!

Niels Præst

 

Nielsversion af Allys Shrimp, tilrettet fiskeriet i Skjern å

Krog: Dobbelt laksekrog

Tag: oval sølvtinsel, small

Hale: orange bucktail, fine samt få stråler crystal flash el. lign. i rød eller orange

Krop: bagerst rød uni-yarn forrest sort uni-yarn (uni-yarn kan erstattes med floss el. lign.)

Rib: Oval sølvtinsel, small

Vinge: nederst lys orange, øverst varm orange polarræv, sølvræv el. lign.

Hackle: varm orange grizzly, blød i fibrene – eks. vis soft hackle el. marabou.

Hoved/bindetråd: orange eller rød