Indberet fangster


Alle fangster fanget på HSFs vand skal indrapporteres senest 4 dage efter fangst. Dette gælder for laks, havørred, bækørred, stalling og gedde, men man er velkommen til at indrapportere andre arter. Husk også at det er obligatorisk, at indberette fangst af laks og havørred i Skjern Å og Karup Å systemet, på Skjern Å sammenslutningens og Karup Å sammenslutningens hjemmesider. 

HI-LF samarbejder med Fangstjournalen, der er udviklet af DTU Aqua. Fangstjournalen er et tilbud til lystfiskere, som vil gøre en forskel for fiskebestandene. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri i de vande hvor de fisker. Vi opfordrer derfor medlemmerne til at tilmelde sig Fangstjournalen og bruge den til at indtaste sine fangster.

Det smarte er, at hvis man bruger Fangstjournalen, så behøver man ikke samtidig indtaste fangsterne på HI-LF’s hjemmeside. Fangstjournalen sender automatisk dine indtastede fangster fra vores fiskevande til os. Du kan finde Fangstjournalen på fangstjournalen.dtu.dk, hvor du kan taste fisketure ind via computer. Du kan også hente den gratis som app til din mobiltelefon (android og iPhone).

Når man opretter sin profil på Fangstjournalen er vigtigt at man angiver at man er med i Herning Ikast Lystfiskerforening, ellers får vi nemlig ikke adgang til dine data. Bemærk at HI-LF har tvungen fangstrapportering. Det betyder at alle dine fangster fra HI-LFs vand som er indrapporteret på Fangstjournalen altid vil nå frem til vores fangststatistik. Det gælder også selvom man gør fangsten hemmelig i Fangstjournalen.

Vi håber selvfølgelig at I vil bruge Fangstjournalen og dermed støtte op om det gode formål med at sikre bedst mulige data til at sikre godt fiskeri i fremtiden. Skulle man opleve at Fangstjournalen er svær at komme i gang med eller har forslag til forbedringer, så skriv en e-mail [Email: ck #AT# aqua.dtu.dk - erstat #AT# med @ ] til projektleder ved DTU Aqua, Christian Skov

Hvis du ikke ønsker at være bruger af Fangstjournalen, kan du blot som sædvanlig indtaste din fangst her på siden.

Indberet fangst (ikke bruger af fangstjournalen.dk)

Indberet fangst (bruger ikke fangstjournalen.dk)

 

Indberet fangst (fangstjournalen.dk)

Indberet fangst (fangstjournalen.dk)

Når du indberetter en fangst, er du automatisk med i HI-LFs fiskekonkurrence, hvis du vedhæfter et billede. Der er præmie for største fisk i vægt i kategorierne: laks, havørred, bækørred og gedde. Ved lighed i vægt er det korteste fisk der vinder. Det betyder at genudsatte fisk kun kan komme i betragtning, hvis der ikke hjemtages fisk i kategorien. Billedet bør give et indtryk af størrelsen. Husk altid at håndtere fisk til genudsætning forsigtigt. Præmien uddeles på årets generalforsamling (læs mere). For statistik og figurer over fangsterne se her.