Hvor heldig kan man være?


Hvor heldig har man egentlig lov til at være? Netop blevet medlem af Herning Sportsfiskerforening kom dagen,hvor jeg for første gang skulle fiske på noget af foreningens fiskevand.

Valget faldt på stykket ved “Transformeren” opstrøms Sdr. Felding – det skulle vise sig at være et heldigt valg. Inden for den sidste måned havde jeg været ved åen et par gange for at undersøge muligheder. Fisket havde jeg også en enkelt gang ved Skarrild, hvor Vejle Sportsfiskerforening har medfiskeri.”Undersøgelserne” resulterede i, at jeg blev medlem af Herning Sportsfiskerforening, som efter min mening har fiskeret på interessante stykker ved Skjern å og tilløb. Ikke mindst ønsket om at fiske med tørflue var medvirkende, og så selvfølgelig drømmen om at fange en ægte Skjern å laks.

I dag var det laksen der skulle prøves. Men men men, Skjern å er stor og lang. Godt nok fanges der over 200 laks om året, men samlignet med Vejle å er der længere mellem fiskene. Hvor er de gode og sikre standpladser, og hvordan bør de fiskes? Det og meget mere er viden og erfaring som opbygges over tid.

Nå, men der skal jo begyndes et sted, så efter at have parkeret bilen på “Bakken”, og ventet på at den værste regn ville stilne af, begav jeg mig opstrøms og begyndte at fiske nedenfor hegnet ved dambruget. Hedefluen sad, som den næsten altid gør, på enden af forfanget -den har jeg tillid til.

Der var vel gået en times tid, og jeg er nu næsten ude af skoven (træer på den anden side af åen). Pludselig er der fast fisk – drømmen er ved at gå i opfyldelse. En drøm jeg har haft siden jeg som dreng fiskede skaller i Storå ved Vemb og hørte om laks der var blevet fanget opstrøms Vemb og ved Bur. Det satte fantasien igang, men forblev det en drøm. Vi drenge måtte ikke fiske på de gode stykker, og grejet og viden var ikke til rådighed. Nu, hvor jeg oplever sommer nummer 62 var det ved at blive virkelighed. Jeg har fået laks i Norge og adskillige havørreder i Vejle Å, men denne fisk var noget særligt. Ikke nok med at det var en “Dansk” laks, men den opførte sig også anderledes end andre laksefisk jeg har fanget. Den var “vild”, sprang flere gange og viste sin muskuøseøse krop i alt sin skønhed – det har jeg ofte oplevet og det er fascinerende Nej, overraskelsen var den fart den pludselig jog op ad åen med. Aldrig har jeg set og hørt en line piske sådan gennem vandet – det sprøjtede ligefrem hvor linen skar gennem overfladen.

Pludselig skete der ingenting – linen hang slap – ingen kontakt med fisken. Overraskelsen og farten gjorde det umuligt at reagere så hurtigt og holde stram line. Var fisken væk? Nej, heldigvis var den der stadig, da jeg fik strammet op. Efterhånden var det lykkedes at få fisken ud af skoven og ned i engen. Vildskaben og overraskelserne var slut, men den var stadigvæk sej, men nu mere forudsigelig og udfaldene i et andet tempo. I mellemtiden var en anden lystfisker kommet op ad åen. Han var til stor hjælp med at gaffe fisken – det gjorde han helt perfekt.

Michael, som han hedder tog også billeder via mobiltelefon, og var så venlig at sende til dem til mig. Da fisken kom på land kom svaret, ihvertfald noget af svaret på, hvorfor denne laks havde været så “vild”. For det første var det en nysteget fisk med havlus. For det andet sad fluen ikke i kæften, men udvendig i skindet ved hovedet. Fisken har formentlig villet slå til fluen, men var blevet kroget. JA, det er min historie om en meget vellykket debut ved et af Herning Sportsfiskerforenings fine fiskevand.

Knæk og bræk!

Lars Noes

Den stolte fanger med fisk.