HI-LF deltager på Skjern Å Lystfiskerfestival


HI-LF er at finde på årets Skjern Å Lystfiskerfestival, vi er med som samarbejdspartner og vi har en stand.

HI-LF hjælper bla. ved entreen

HI-LF har en stand, hvor du kan møde bestyrelsen og medlemmerne.

På standen vil der foregå løbende aktiviteter.

Du kan møde

 

Fluebinder Casper Hansen.

Klubmester 2018.

Casper er 39 år og fra Ikast. Han har fisket med- og bundet fluer i over 25 år. Han fisker allerhelst laks og havørreder – og hvert år jagtes de i både danske åer og norske elve og elve. Han har også erfaring fra Sverige, Rusland og Argentina – og så er han klubmester 2018 i HI-LF.
Så kig forbi HI-LF`s stand og få en snak med Casper om både laksefiskeri og fluebinding. Han deler gerne ud af tips og idéer og vil på festivalen primært binde hår vingede favoritter til laks i Skandinavien.

Casper Kan du møde lørdag eftermiddag, og søndag

Fluebinder Bo Fomsgaard.

Bo Fomsgaard er 52 år , bor i Herning og har mange års erfaring med fluefiskeri efter laks i Skjern å. Bo binder også nogle rigtige giftige fluer til, at overliste laksen med. Derudover er Bo også særdeles skarp, når det gælder de store Havørreder i Karup å.

Så kig forbi HI-LF`s stand og få en snak med Bo, om det er laks eller Havørred, har Bo helt sikkert nogle tips der er værd, at have med i overvejelserne, når du næste gang drager til åen!

Bo kan du møde lørdag formiddag

 

Spinnefiske ekspert Torben Smedegaard

Torben Smedegaard har lovet at komme forbi HI-LF`s stand. Torben er en sikker fanger med en spinnestang, det værer sig på kysten og i åen efter både Laks og Havørreder.

Torben har gennem flere år arbejdet med fiskeri med små løs hængende 3-kroge efter spinderen og fluer (L-rig)

Kom og mød Torben til en snak om fiskeriet, måske kan han løse gåden, at få de helt store i tale og blive hængende.

 

Jim Thaysen – en gudsbenådet lystfisker

En lille lyshåret knægt i korte bukser, bredte med sine hænder forsigtig knop sivene ud til siden medens han på maven krøb helt ud til bredden af åen. Hans blå øjne stirrede stift ud over vandspejlet, som hvirvlede rundt i små hurtige cirkulære bevægelser. Solen var højt på himlen og sendte glitrende reflekser tilbage på knægtens nethinde. De reflekser han senere ville erkende, han for alt i verden aldrig ville undvære.

Sådan starter en af Jim’s mange fantastiske lystfiskerhistorier.

Kom forbi og mød Jim og få nogle gode historier og fisketips

 

Emil Pedersen – Juniorleder

Emil Pedersen, 21 år og bor i Herrup (5min vest for Hagebro). Jeg har fisket lige siden jeg kunne gå, så trods min alder har jeg nogen erfaring. Jeg lusker for det meste rundt i Karup å systemet efter de store havørreder. Det sker primært i de mørke timer, men jeg er ikke bleg for at udforske åerne i dagslys, hvor spinnestangen også bliver luftet. Jeg fisker alle steder på åen, lige fra de yderste kanal lignende strækninger til der hvor man på det nærmeste kan springe over åen. Min fluebindings karrierer startede som 5-6årig, hvor jeg i alt hemmelighed sneg mig ind i min fars fluebindings værksted og bandt små fluer ud af afklippende (rest af fjer, underuld fra polarræv osv.) fra fars og storebrors kunstværker. Jeg har senere deltaget ved DM i fluebinding, både som junior og senior. Hovedsageligt for at konkurrerer mod min storebror og for det hyggelige samvær, det giver at have en fælles interesse. Emil vil være på standen lørdag formiddag

 

OK benzin er med på standen sammen med Herning Ikast Lystfiskerforening. Vi vil gerne have endnu flere til at bruge et OK benzinkort, når der skal tankes.

Hver gang der tankes med et OK benzinkort, hvor HI-LF er tilknyttet som sponsor modtager, giver det et lille velkomment tilskud til HI-LF.

Så hvis du ønsker et OK benzinkort eller allerede har et, er du meget velkommen til at kontakte os på standen

Kommenter ved brug af Facebook

Skriv et svar