En ualmindelig stormfuld dag


Det var en af de dage, hvor det blæste en pelikan fra vest. Jeg havde en feriedag og godt det samme, for et par dage tidligere havde min svoger set en laks, da vi var på fisketur sammen ved Sdr. Felding. Tidligt af sted med tohåndsstangen, spinnestangen og en dåse af de røde fra kompostbunken. Jeg startede lidt op-strøms det sted, laksen var blevet observeret. Kast på kast i den stride vind fiskede jeg stykket igennem og igennem og igennem. Det eneste jeg bemærkede var nogle af disse forb….. små regnbuer, der gik op og undersøgte fluerne. Så efter et par timer – omkring kl. 9 – var jeg blevet mør for denne gang. Frem med spinnestangen og dåsen med orm. Nu skulle de små regnbuer få deres bekomst, mens jeg fik en kop kaffe og en bid brød. Og snart havde jeg da også landet et par stykker til panden eller røghatten. Så var det, jeg pludselig fornemmede, at en stor fisk bevægede sig lidt opstrøms. Jeg kastede et godt stykke op bag bevægelsen, og trak den roligt hjem. Så kom hugget. Jeg sænkede stangspidsen for at give lidt medøb, og pludselig følte jeg, at jeg fiskede efter russiske ubåde i den svenske skærgård. Mit hjul hvinede højt, og en stor fisk skød igennem grøden i det nærmeste sving, så det stod op af vandet. Den fortsatte mod den anden bred, og cirka 40 meter opstrøms blev vandspejlet brudt af en stor sølvblank fisk. Rolig nu! Linen var under grøden. Jeg holdt den stram, så skulle den nok selv klare det problem. Og det gjorde den. Pludselig var der fuldstændig kontakt. Den gik, omend lidt modstræbende, med nedstrøms, og snart gik den dybt forbi mig. Jeg holdt presset konstant, fisken vendte og gik på tværs af åen. Pludselig gav den sig for presset og gik op og stod ca. 20 cm. under vandoverfladen midt i åen. Først nu turde jeg være sikker – det var en laks – sølvblank og flot med en længde midt i firserne og en vægt på vel omkring 6 kg. Hold da kæft mand! Snart fulgte den med ind til min egen bred, og her stod den så stille helt inde under brinken lige under fødderne på mig. Mere pres og op kom den. Men kun for at få øje på mig, og så gik det stærkt ca. 30 meter nedstrøms. Forfra igen – stille og roligt blev den presset tilbage, og stod nu igen lige neden for mig. Denne gang lige under vandoverfladen. Jeg kunne næsten klappe den på ryggen. Jeg havde fået fangstkrogen fri, og var klar. Det var som om den fornemmede det og tog en tur 20 meter opstrøms. Den var ved at blive mør – jeg tror sgu, jeg får den! Og så pludselig blev linen slap – vantro spolede jeg stille ind og kiggede på den tomme krog – men lige meget hvor meget jeg kiggede, så var den tom. Jeg skal spare jer for det værste udbrud – men jeg ærgrede mig naturligvis lidt. Først nu opdagede jeg, hvor varm jeg var. Og da jeg sad i græsset og rystede kaffe ud af termokanden, kom jeg til at grine lidt af, hvor meget jeg havde snakket med mig selv og laksen under fighten. Og midt i ærgrelsen glædede jeg mig samtidig over oplevelsen. Det hele tog vel et sted mellem 10 og 15 minutter – men tid eksisterer faktisk slet ikke i sådan en situation.Tænk sig, efter mere en 40 års fiskeri i Skjern Å-systemet uden laks – så får man endelig chancen – og laksen vinder. Sådan er fiskeri. Men det gav mig mere blod på tanden, og for få dage siden lykkedes det så. På et andet stykke af Skjern Å fangede jeg en flot blank hanlaks på 2,7 kg. Min første Skjern Å laks – så lidt retfærdighed er der dog til.