En sand historie


Den 16/4 er jo en dag mange ser frem til med spænding. Er laksen kommet op i åen, og vil det lykkes, at overliste en af de nystegne blankfisk? Alt sammen noget man kan få svar på denne dag.

Mit tilløb til denne dag var af den længere slags. Jeg havde i julegave fået en rigtig god flaske Whisky i julegave, af de store ”Rollinger” og da jeg pakkede flasken ud, bekendt gjorde jeg, at den flaske Whisky først ville blive åbnet den 16 april, når jeg lige havde fanget en laks i Skjern å, da det jo som bekendt er denne dag laksesæsonen starter. De unge mennesker var dog ikke helt sikre på, hvilket år det skulle ske, de mente ikke ”Den gamle” Sådan lige kunne fange en laks!

Månederne gik, og jeg blev jævnligt mindet om flasken, og om jeg nu kunne huske hvad, der skulle til for at den måtte åbnes. Jo vist kunne jeg da huske det, pice off cake!

Det var nu blevet dagen hvor jeg drog mod Hi-LF’s vand ved Tjæreovnene, og jeg må nok indrømme, at tanke om, at vende hjem uden fisk, godt kunne værre lidt svær, at vænne sig til.

Jeg kom til parkeringspladsen ved Tjæreovnen, ved 7 tiden, der holdt kun en bil på pladsen, men kort tid efter kom endnu en bil, det var Bo Fomsgaard, der også var ude fra morgen af. Vi fik hilst pænt godmorgen, og blev så enige om, at Bo ville gå opstrøms, for at starte så kunne jeg gå ned gennem skoven, vi kunne jo godt tillade os, at bruge hele stykket når, der nu ikke var flere på pladsen.

Jeg fik rigget grejet til og en af de utallige fluer, der er blevet ”strikket” sammen til klubaften, blev bundet på forfanget, en rød brunlig flue på ca 5cm. Nu gik turen så gennem skoven, ned til åen, og ganske som planlagt var her ikke en sjæl. Kun fuglefløjt og åens stille klukken, så bliver det ikke bedre. Jeg starte fiskeriet, ville flueline nu værre den rette osv, jo spørgsmålene var mange, men jeg fiskede stille og roligt ned af. Efter nogen tid kom der en spinnefisker op mod mig, han fiske grundigt stykke af, og jeg tænkte min chancer måske var ved at blive små, da en dybt fisket spinner jo er en kanon agn til forårs laks. Jeg havde efterhånden fisket en 3 kvarters tid, og var nået ind under bakken ved det ”døde træ” det gav lidt udfordringer til fluekastet, men takket være arbejdsomme folk i foreningen var, der ryddet langs åen, så det kunne lade sig gøre, at fiske ned over strækket. Der hvor åen bliver smal og vandet får fart, tænkte jeg på, her kunne en laks da sagtens gøre holdt, et par kast mere og så skete det, midt i åen blev min flue på brutal vis angrebet, og stangen blev revet ned mod vandoverfladen, og hjule skreg. Hva` fanden sker der? Jeg havde slet ikke ventet noget så vildt, og der gik lige et par sekunder før jeg fattede hvad der var sket.

Fast fisk! Og den var helt vild, først et udløb nedstrøms, for så at vende, og med ekspres fart op forbi mig, det udløb ville bare ikke stoppe, den gik langt op forbi mig, og kom alt for tæt på et gammelt væltet træ, der ligger ud i åen, jeg blev nød til, at sætte hårdt mod hårdt for, at prøve om jeg kunne presse fiske ned mod mig selv, det lykkedes og jeg fik fisken med ned af åen. Nu var spinnefiskeren dukket op. Jeg råbte til ham om han havde et net eller en gaf, jeg havde nemlig ikke selv noget med, han havde et net og kom op til mig, netop som han nåede hen til mig vist laksen sig, og vi kigged begge på hans net, Nej det går vist ikke udbrød han, jeg kunne ikke være mere enig, den laks kom aldrig i det net. Nå! så må man jo køre den helt flad så jeg kunne få fat i halen, den plan lykkedes og efter et par forsøg fik jeg fat i laksen, og op på land kom den. Nu stod vi begge og betragtede fisken, som nu lå i græsset, hvilken skønhed, lynende blank med lus. Spinnefiskeren lykønskede mig og fortsatte ned af åen. Jeg fik taget et par billeder, med en mobiltelefon, der af en eller anden grund var lidt svær, at holde stille! Et par hurtige sms`er, og så tilbage mod bilen. Den første jeg mødte var et tysk medlem, han måtte lige have et billede, og så fik han ellers travlt med, at komme til åen.

Oppe på parkeringspladsen var kun 3 mand, Kenneth, Peter og Bo, de var i gang med, at rigge til og spise rundstykker samt drikke kaffe, da Kenneth pludselig får øje på laksen, smider de tre herre alt hvad de har i hænderne, og komme hen og ønsker tillykke med laksen. Kaffen bliver nu erstattet med Øl og en lille skarp.. og klokken var jo også halv ni.

Flere folk kommer til, der bliver taget billeder og snakket, jo der er virkelig god stemning ved Tjæreovnen. Jeg fisker ikke mere den dag, nyder bare det gode vejr, og får snakket og hilst på en masse dejlige mennesker, der lige som jeg, er på jagt efter en forårs laks, og en god historie eller to. Jeg får også lejlighed til, at lykønske et par glade medfiskere, der ligesom jeg selv har været heldig, at få en laks på land. Efter Jan A og Kim T, har grillet pølser til den store guldmedalje, drog jeg hjem over, da fisken var ved, at være klar til fryseren.

Da jeg kom hjem havde jeg 8,1 kg gode grunde til, at åben en hvis flaske whisky, og sjovt nok var der ikke nogen, der lige skulle høre til, om jeg kunne huske hvad, der skulle til for at åbne flasken!!.

Knæk & bræk
Mvh Allan Bay

Kommenter ved brug af Facebook