Dejlig efterårsfisk


Jeg var en tur ved åen d. 16-9, det var endelig lykkedes mig at komme af sted en morgen hvor det var overskyet. Det er efterhånden blevet til mange ture og også en del fisk, men ikke fisk over 3.5 kilo, så denne morgen skulle vise sig at blive rimelig god. Jeg startede mit fiskeri øverst på hyttestykket kl 04.30, det var som nævnt meget overskyet, så det var med stor forventning til fiskeriet. Der gik ikke længe før der var bud efter fluen, et kraftigt rusk afsørede at en god fisk slog til min lille rørflue, men det blev ikke til mere, ikke engang en bølge viste sig. Jeg fortsatte og kl. 05.30 var der igen fisk, stille og roligt tog den fluen og vente med den, den blev kroget godt og 10 minutter efter kunne jeg lande en dejlig efterårs ørred.