De gyldne øjeblikke


Jeg er tit af mine fiskekammerater blevet beskyldt for at have en vis svaghed for solopgange og solnedgange. Det sker tit, at de tager fejl, men i denne omgang må jeg bøje mig i støvet og give dem ret.

Jeg har igennem de sidste par år på de danske kyster mange gange set solen stige op og gå ned. Jeg har prøvet at fange øjeblikket med kameraet. Det er et gammelt kamera, som jeg har med på mine ture, så billederne kunne nok godt have været taget bedre, men de rækker til mit fotoalbum. Jeg håber, at I vil give mig ret i, at det er et privilegium at kunne gå i fred og ro og opleve disse flotte tidspunkter på dagen. Måske stopper man endda fiskeriet et par minutter, sætter sig op på stranden og inhalerer det flotte syn.

Med billederne vil jeg ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Vi ses ved vandet til næste år.

Knæk og bræk.

Niels D.