Årets 7. tur


Allerede da jeg skal til at fiske, starter dagen noget anderledes, omkring 20 meter fra åen ligger i græsset en død laks på omkring 5-6 kg, gad vide hvordan den er havnet der. Der har allerede været nogle dyr og fortæret ¼ af laksen, men det fremgår klart at det er en blank laks og at den ikke har ligget ret længe i græsset – såh, mon ikke der er flere?.

Jeg fisker med enhåndsstang, en dobbeltkroget orange flue, fast sinking line og nærmer mig et af åens sikre standpladser. Fluen lægges ud og driver helt ind til egen side, da der kommer et kontant hug og træk i linen og lige pludselig en noget bøjet enhåndsstang. Jeg er ikke i tvivl om at det er laks, og jeg fornemmer også at fluen sidder godt i laksen.

De første meter følger laksen stille og roligt med ind mod mig indtil den lige pludselig finder ud af sagens alvor, hvorefter den stikker nedstrøms. Sådan går de næste 15 minutter hvor vi skiftes til at vinde terræn. Men stille og roligt bliver udøbene kortere og kortere og laksen begynder at vise svaghedstegn og begynder at ligge på siden. Nu bliver næste problem at finde et sted hvor jeg kan lande fisken. Jeg er ikke meget for at bevæge mig hverken nedstrøms eller opstrøms idet der ligger grene i vandet, og det er hammer-dybt lige der hvor jeg har laksen på, så der går yderligere noget tid indtil jeg kan trække laksen helt ind til mig. Laksen ligger på siden og efter andet forsøg lykkes det at placere fangstkrogen i gællerne, øfte laksen op ad vandet for derefter at løbe op på marken med den store sprællende fisk. Først da går det op for mig, hvor stor laksen egentlig er. Jeg troede indtil da, at der var tale om en fisk i 5-6 kg klassen, men det viser sig at vægten først stopper ved 8,5 og at længden præcis er 100 cm målt fra snude til halerod.

Under fighten brugte jeg livligt mit nye digital-kamera, dvs med stangen i den ene hånd og fotoapparatet i den anden, men jeg har åbenbart ikke sat mig nok ind i brugermanualen, for da jeg kom hjem og ville se billederne, var der slet ingen – øv.

I fightens slutfase, havde dramaet tiltrukket 2 dagkort fiskere som gik noget længere nede. De kunne berette at de dagen forinden havde set en anden laks blive “tabt” + at de havde set en springe helt over vandet ? ellers havde de ikke set noget og de syntes godt nok, at det var lidt tamt. Til denne bemærkning kunne jeg så fortælle, at de havde oplevet mere på denne week-end end mange Skjern-å fiskere oplever i en hel sæson.